Hold øje med julelågen og vind en præmie...Mandag 23. november 2020 kl. 10:33![]()
Haslev: Op til jul, nærmere bestemt fra den 1. til og med den 22. december, tager en julelåge på rundtur i Haslevs forretninger. En rundtur hvor du kan vinde præmier. Susanne Nielsen fra Hair Design på Webers Tværgade har lavet julelågen, og det bliver også i hendes vindue den kommer til at stå den 1. december - og herefter kommer den til at stå i vinduerne i forretninger på Jernbanegade og Vestergade frem til og med den 22. december. Hvad der kommer til at være i lågen vides ikke, for det er helt op til den enkelte forretning. Det bliver måske et helt fantastisk tilbud, en julenisse eller noget helt tredje - så hold øje med julelågen. Men du skal ikke nøjes med at kigge på lågen og dens indhold. Tag et billede af lågen og læg det på Haslev-Faxe Postens facebookside - så har du chancen for at vinde en præmie. Hver eneste dag trækkes der nemlig en vinder, hvis navn offentliggøres på Haslev-Faxe Postens faceookside. Den heldige vinder henvender sig så til den forretning hvor han eller hun har taget billedet - og får udleveret sin gevinst. Glædelig jul...
|