Julekoncert i Kongsted Kirke

Mandag 23. november 2020 kl. 11:45

Julekoncert i Kongsted Kirke
Kongsted: Torsdag den 26. november klokken 19.30 fyldes Kongsted Kirke, Dyssevej 2, Rønnede, af skøn musik, leveret af Ensemble Storstrøm og Niklas Walentin.

Kongsted: Torsdag den 26. november klokken 19.30 fyldes Kongsted Kirke, Dyssevej 2, Rønnede, af skøn musik, leveret af Ensemble Storstrøm og Niklas Walentin.

Det er otte musikere fra Ensemble Storstrøm, som denne aften vil spille musik af kendte komponister såsom Beethoven, Tchaikovsky, S vante Henryson og Leroy Anderson, fremgår det af en pressemeddelelse.

Violinisten Niklas Walentin er solist i det kendte stykke Thais Meditation, skrevet af Jules Massenet.

Niklas Walentin er uddannet fra Det Kgl. Danske Musikkonservatoriums solistklasse, og har vundet konkurrencer og talentpriser, både i Danmark og i udlandet.

Ved siden af sin solokarriere, er Niklas Walentin en flittig kammermusiker.

Kongsted Kirke følger naturligvis Covid-19 restriktionerne med afstand, antal publikum og håndsprit.

Der er gratis adgang til koncerten.

© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.