International musikudgivelse fejres i Faxe Ladeplads

Onsdag 23. september 2020 kl. 10:34

International musikudgivelse fejres i Faxe Ladeplads
Michael Milo Jørgensen

International musikudgivelse fejres i Faxe Ladeplads
Synnøve Rasmussen har taget billedet der præger albummets forside
Faxe Ladeplads: Lørdag den 3. oktober fra kl. 14.00 til 15.45 danner Hylleholt Skole rammen, når udgivelsen af musikalbummet „I Left My Heart in Faxe Ladeplads” bliver fejret.

De 8 titler på „I left My Heart in Faxe Ladeplads” er komponeret af Michael Milo Jørgensen & Søren Hejgaard. Albummet er en hyldest til natur og mennesker i og omkring Faxe Ladeplads - og de engelske titler, skal minde vores udenlandske venner om „byen, du ikke vidste at du ville savne”.

Dagens program

En borgmester, bosiddende i Faxe Ladeplads, præsenterer sit favoritnummer fra albummet. En leder fra Faxe Musikskole, der medvirker på det ny album, medbringer sit flygelhorn - og blæser det hele et stykke.

Et medlem af en kendt fotoklub i Faxe præsenterer albummets forsidefoto. En fotograf, som tidligere har doneret fotos til „Musik fra Faxe Ladeplads” (2016), præsenterer sit favoritnummer.

En buket af byens bedste piger deler blomster ud, du kan møde komponisterne, musikere med flere - og sidst, men ikke mindst: møde hinanden.
- I den bittersøde titel „I Left My Heart in Faxe Ladeplads”, ligger et slags komprimeret paradoks: at noget gør lykkeligt ondt. Albummet kan stadig vække stærke følelser i mig; f.eks. at nogen eller noget måske ikke kommer tilbage. Og samtidig en stærk følelse af tilstedeværelse; en smuk, men smertefuld måde at være på. Så jeg synes at Søren og jeg har ramt noget værdifuldt. Onde tunger hævder jo, at både Søren og jeg lider af diagnosen ’Nordisk Musikmelankoli’, griner Michael Milo Jørgensen.

Der er forskellige genrer på albummet: instrumental, latin, electronic, pop, easy listening, classical m.fl.

Verdensomspændende musikudgivelse

1. Beach Party in Faxe Ladeplads.
2. Heading Back to Faxe Ladeplads.
3. Autumn in Faxe Ladeplads.
4. I Left My Heart in Faxe Ladeplads.
5. Trolls in Faxe Ladeplads.
6. Downtown Faxe Ladeplads.
7. Faxe Ladeplads Siberia.
8. Queen of Faxe Ladeplads.

„I Left My Heart in Faxe Ladeplads” bliver udgivet på 71 platforme. Albummet vil således være det første verdensomspændende om Faxe Ladeplads. Nogle af de mest kendte platforme i Danmark er Spotify, YouSee Musik, deezer, SOUNDCLOUD, Amazon Music, YouTube Music og TIDAL.

Lyt gratis fra den 3. oktober: SOUNDCLOUD.com deezer.com spotify.com lightaudio.ru meetmusic.ru

Arrangementet finder sted lrdag den 3. oktober kl. 14.00 til 15.45 på Hylleholt Skole, Dannebrogsvej 1, 4654 Faxe Ladeplads. Blok C, Fællesrum 2. Øl, vin og vand serveres.

Arrangementet vil blive afholdt efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger (max. antal, afstand, sprit).

Michael Milo takker UpArt (v/Lis Pedersen) og Faxe Kommune, for at gøre det hele muligt.

Læs mere om albummet på facebook. Søg efter „I Left My Heart in Faxe Ladeplads”.

www.michaelmilojoergensen.dk/hjem/I_Left_My_Heart_in_Faxe_Ladeplads.html

© Copyright 2020 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.