Socialdemokratisk trafikpolemik

Onsdag 6. maj 2020 kl. 10:32

Socialdemokratisk trafikpolemik
Indlæg af:
Lars Folmann,
Byrådsmedlem for
Dansk Folkeparti


Der er ingen saglige argumenter for ikke at gennemføre en ringvej mellem Ny Ulsevej og Køgevej. Konklusionen fra den store trafikanalyse fra 2015 siger entydigt, at dette er vejen frem for Haslev.

At bringe nordvendte ramper ved afkørsel 36 ind i billedet er ikke bare idiotisk, taget i betragtning at det ikke fremmer vejdirektoratet pligt til at projekterer og betale for disse ramper, men førnævnte trafikanalyse konkluderer, at det ikke vil batte noget for trængslen og sikkerheden omkring Bråbyvej og Moltkesvej.

Den socialdemokratiske modvilje mod en ringvej mellem Køgevej og Ulsevej bunder altså ikke i fornuft og faglighed, men hvad får dem så på barrikaderne nu?

Kunne det være politisk nepotisme og fordi baglandet trykker dem på maven?
Måske, for der er i hvert fald en lokal modvilje til projektet om en ny ringvejsforbindelse. Den er faktisk meget lokal og ligger lige der hvor vejudlægget til ringvejen går og hvor der siden 1978 har været tinglyst plan om at gennemfører et ringvejsprojekt.

Man kan således i grundejerforeningen Bregnevang/Pilevangs referat fra generalforsamlingen 2019 læse følgende beslutning, på et forslag stillet af bestyrelsen:

Bestyrelsen vil i stedet arbejde på at Faxe Kommune fortsat prioriterer anlæggelse af nordvendte ramper på sydmotorvejens afkørselsanlæg ved AFK 36, Bregentved, Haslev som beskrevet i den nuværende kommuneplan.

Som supplement til denne løsning, vil bestyrelsen pege på tiltag med henblik på at nedbringe den trafikale belastning på Bråbyvej og Køgevej.

Endvidere vil bestyrelsen fremsætte forslag til Faxe Kommune omkring en fremtidig hensigtsmæssig håndtering af den tunge trafik til- og fra de nyetablerede grisefarme.

Jeg kan selvfølgelig ikke have noget i mod at en grundejerforening varetager egne interesser, men som lokalpolitiker skal man varetage alle kommunens borgeres interesser og med den påtagne holdning socialdemokratiet udviser i denne sag, kan man næppe sige at det er det de gør, da de kun går ærinde for en lille slutte kreds og end ikke særlig elegant, når man kan læse handleplanen i et offentligt tilgængeligt referat.

Vejudlægget har som tidligere nævnt været reserveret siden 1978, så det kan næppe komme som en overraskelse for nogen af villaejerne og priserne på ejendommene må jo også have fundet sit leje, ud fra den betragtning at der var et vejudlæg på den anden side af skellet.

Når man ser på grundejerforeningens bestyrelses sammensætning, er det er måske også her man skal finde årsagen til den besynderlige proces der har været omkring udvalgsarbejdet med ringvejsprojektet, hvor administrationen i kommunen ikke har udarbejdet det projektforslag som de blev pålagt i sidste budgetforlig, men afleverede en ny „bestilt” analyse der foreslog at borgerne skulle betale for vejdirektoratets nordvendte ramper. Havde forvaltningen været tro mod den opgave de skulle have udført, havde vi i dag haft et projekt i under „”coronaloven”, som vi kunne have sat i gang i morgen.

På tirsdag skal byrådet igen, igen, behandle ringvejsforlængelsen.

© Copyright 2020 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.