Ni læsninger og Newday Gospel i Bråby Kirke

Onsdag 11. december 2019 kl. 09:57

Ni læsninger og Newday Gospel i Bråby Kirke
Bråby: Onsdag den 18. december kl. 19.30 er der „De ni læsninger” med Gospelkoret New Day i Bråby Kirke.

Traditionen med de ni læsninger startede for 100 år siden i Kings College Chappel i Cambridge, England, hvor man juleaften læste bibelske beretninger om syndefaldet og guds frelse af mennesket. Traditionen har bredt sig her i landet, hvor den dog er flyttet til adventstiden.

I Bråby bliver den båret videre af Newday Gospel. De synger for gæsterne og fører an i flere fællessalmer. Der bydes på gløgg og æbleskiver i Grevestolen bagefter.

© Copyright 2020 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.