Kvinde kvæstet i færdselsuheld på Sydmotorvejen

Tirsdag 19. november 2019 kl. 09:25

Kvinde kvæstet i færdselsuheld på Sydmotorvejen
En 31-årig kvinde fra Brønshøj blev mandag kvæstet i et færdselsuheld, der skete klokken 17.06 på Sydmotorvejen ved Rønnede.


Trafikken stod stille, men den bil, kvinden var passager i, blev ramt bagfra af en anden bil, der havde en 70-årig mand ved rattet.

Bilen blev slynget ud over autoværnet og rullede rundt flere gange. Føreren af bilen blev sammen med en tre-årig dreng, der også var med i bilen kørt til behandling, mens den 31-årige kvinde blev kørt til rigshospitalet. Den 70-årige, der var impliceret i uheldet, fik nogle mindre knubs.

© Copyright 2020 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.