Stiftende generalforsamling for Den Åbne Scene

Tirsdag 24. september 2019 kl. 10:01

Stiftende generalforsamling for  Den Åbne Scene
_En kreds af musikalske ildsjæle, som alle har tilhørsforhold til musiklivet i Haslev, Haslev: har over sommeren arbejdet på at skabe en mulighed for at alle, som har interesse i det, kan få mulighed for at præsentere deres musik, højtlæsning, digte o.a. for et publikum.

Der er ved at blive dannet en forening som kommer til at hedde Den Åbne Scene, og der afholdes stiftende generalforsamling i mødelokalerne på Haslev Bibliotek, Jernbanegade 62, 4690 Haslev torsdag d. 10. oktober 2019 kl. 18-21, i lokalet ”Novellen”.

Roy Preston, Elsebeth Pedersen, Benny Graulund, Henning Ziegler og Kim Schmedegaard, som udgør initiativtagerne, vil selvfølgelig være til stede og der foreligger også en dagsorden.

Kort og godt drejer det sig om, at når foreningen er stiftet, kan der stilles lokaler til rådighed via Faxe Kommune. Den stiftende generalforsamling drejer sig om, at der skal vælges en bestyrelse, og derudover skulle der også gerne findes en hel del frivillige, som godt vil være med til at få tingene til at fungere, når foreningen afholder koncerter og kulturaftener med publikum på.

Du behøver ikke nødvendigvis at være musiker, sanger, digter eller have forstand på lyd og lys; der er også behov vor frivillige til at sørge for salg af drikkevarer, kaffe og et væld af andre praktiske funktioner.

Så har du lyst til at være med, enten i den kommende bestyrelse eller i evt. udvalg, eller har du lyst til at bruge lidt energi i foreningen, og til gengæld få nogle sjove og hyggelige oplevelser, så vil vi meget gerne se dig på biblioteket til generalforsamlingen.

Foreningen henvender sig ikke til nogen speciel aldersgruppe. Alle er velkomne.



© Copyright 2019 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.