Fodboldbaner med kunstgræs: Nej tak!

Tirsdag 9. juli 2019 kl. 14:39

Fodboldbaner med kunstgræs: Nej tak!
Indlæg af:
Allan Olsen
Lindersvoldvej 15
4640 Faxe


Renè Tuekær har her i Faxenyt på grundig og saglig vis redegjort for økonomien vedrørende kunstgræsbaner. Flere aspekter skal medtænkes inden der anlægges flere kunstgræsbaner. Kunstgræsbaner forurener naturen og kan give helbredsmæssige problemer.

Når der spilles på banerne slides de. Små bitte stykker af kunstgræsset knækker af, der afgives synligt granulat. Samtidig slides/slibes der usynligt materiale af kunstgræsset, det er mikroplast som svæver i luften. Det er store mængder det drejer sig om. Frederiksberg kommune anslår der spredes 35 tons mikroplast årligt fra kunstgræsbaner i kommunen. I Norge tages problemet alvorligt. Myndighederne i Norge siger, der spredes 1500 tons fra landets kunstgræsbaner årligt.

Mikroplasten indeholder kemikalier, tungmetaller, hormonforstyrrende stoffer mv. Hvor bliver det af? Noget ender i kloakken, noget ledes ud i naturen. Noget svæver i luften og lægger sig efterhånden på grønne arealer, bær og græs spises af fugle og dyr! Noget, en forhåbentlig lille del, indåndes af spillere og personer omkring banen. Noget sætter sig i spillernes tøj og på kroppen, derved tages mikroplast med hjem i boligen. Har vi tilstrækkelig viden om, hvad der sker når mennesker og dyr får mikroplast i kroppen?

Miljøstyrelsen i Danmark er opmærksom på problemerne med kunstgræsbaner. De mener at mængderne er af en sådan størrelse, at vi nok ikke tager skade af det! Dog siger miljøstyrelsen, at der af og til ses nogle allergiske reaktioner. Ja! Jeg synes også jeg har hørt den type konklusioner før. Skal vi i Faxe kommune løbe risikoen og anlægge flere kunstgræsbaner. Jeg synes det ikke, derfor Nej tak til fodboldbaner med kunstgræs.

© Copyright 2019 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.