Læderhuset i Haslev lukker til sommer

Tirsdag 12. marts 2019 kl. 09:22

Læderhuset i Haslev  lukker til sommer
Stine vil have nogle kollegaer - så til sommer lukker hun Læderhuset

I knapt 13 år har Stine Christensen haft Læderhuset på Jernbanegade i Haslev - men til sommer er det slut.

Det er ikke fordi det går dårligt økonomisk. Faktisk løber Læderhuset rigtig fint rundt, men Stine har besluttet at bruge sine 20 sidste år på arbejdsmarkedet anderledes - kun vil have nogle kollegaer at arbejde sammen med, og i Læderhuset er hun alene fra morgen til aften.

Hvad hun så vil lave når det er slut med Læderhuset, ved hun endnu ikke, men hun er sikker på at hun nok skal finde noget spændende at beskæftige sig med.

Men helt nemt bliver det ikke, at lukke Læderhuset, for Stine har været utrolig glad for alle sine trofaste kunder. De bliver svære at undvære, siger hun.

Hvis man nu går og tænker på, at det vil være synd og skam, at Haslev ikke har en læderbutik mere, så kan man jo overveje at købe Læderhuset.

- Det skal man være velkommen til. Bare kig ind, siger Stine med et smil.

Tekst og foto: Torkild Svane Kraft

© Copyright 2019 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.