Løbeklubben Sibirien samler skrald - vil du hjælpe?

Mandag 25. marts 2019 kl. 08:22

Løbeklubben Sibirien samler skrald - vil du hjælpe?
Arkivfoto fra tidligere Skraldeløb - hvor meget bliver der samlet i år?

Løbeklubben Sibirien samler skrald - vil du hjælpe?
Det er de mærkeligste ting folk smider i skoven...
Pænere skov: For fjerde år i træk afholder Løbeklubben Sibirien Skraldeløb i Vemmetofteskovene.

Det sker lørdag den 30. marts kl. 8.30 med mødested på parkeringspladsen ved Sibirien, der ligger en kilometers penge udenfor Faxe Ladeplads mod Vemmetofte.

Alle er mere end velkomne til at deltage i „løbet” - det bestemt ikke kun for foreningens medlemmer. Jo flere vi er, jo pænere bliver skoven, fortæller Tina Brandt Hartmann fra Løbeklubben Sibirien.

Det store Skraldeløb er Løbeklubben Sibiriens måde at sige tak til Vemmetofte Kloster for at de får lov til at bruge skoven til at løbe i.

I sommerhalvåret løbes der fra Sibirien mandage, torsdage og lørdage og i vinterhalvåret løbes der fra Sibirien om lørdagen og fra Roklubben Viking mandage og torsdage.

Alle der møder op til Skraldeløbet får udleveret en sæk til affald, og det aftales hvor man samler affald.

Superbrugsen i Faxe Ladeplads giver vand/sodavand til alle der møder op for at samle affald - og desuden har Superbrugsen og Vemmetofte Kloster givet nogle gaver som bruges i en lille affaldskonkurrence efter løbet - så foruden at gøre noget godt for vores natur, kan du være heldig at vinde en præmie.

Du kan læse mere om løbeklubben på løbeklubben-sibirien.dk

© Copyright 2019 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.