Hjertestop? - lær hvordan du kan hjælpe

Torsdag 7. marts 2019 kl. 10:12

Hjertestop? - lær hvordan du kan hjælpe
Giv Liv - Bliv klar - Er du klar: Hjerteforeningen Faxe afholder igen Giv-Liv kurser, denne gang den 20. marts på Faxe Sundhedscenter, Præstøvej 78 4640 Faxe.

Hvert år er der mange som falder om med et hjertestop. Hurtig hjælp er utrolig vigtig og hvordan er det nu man skal gøre og kan du det? Det er faktisk ikke så svært som man skulle tro.

- Vi afholder 3 kurser som henvender sig til dig, som gerne vil vide, hvordan du giver hjertemassage eller bruger en hjertestarter men også til dig, som gerne bare vil have opfrisket, hvordan man gør, siger Tommy Pedersen, lokalformand i Hjerteforeningen.

Forud for Giv Liv kurset giver Hjerteforeningen instruktion i brugen af forskellige relevante app’s.

Giv Liv kurserne er gratis og begynder hhv. kl. 15, kl. 16 og kl. 17. Hvert kursus varer 30 minutter, og har plads til 15 deltagere. Så det er først til mølle.

Deltagelse kræver tilmelding senest den 14. marts til Kaj Dahl på mail ek.dahl@live.dk eller mobil 2393 6840.

© Copyright 2019 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.