Fastelavn i Haslev Kirke

Onsdag 27. februar 2019 kl. 08:29

Fastelavn i Haslev Kirke
Søndag den 3. marts kl. 14.00 afholdes den traditionsrige fastelavnsgudstjeneste i Haslev kirke.

Find masken frem, og kom gerne udklædt i kirken. Man ved ikke hvad præsten finder på af løjer til årets fastelavnsgudstjeneste, men et er sikkert - efter gudstjenesten i kirken skal der slås katten af tønden og spises fastelavnsboller.

Indenfor i Kirkehuset bliver der ophængt fire tønder for de mindste. Udenfor bliver der ophængt en tønde til årets legesyge konfirmander. Der er tradition for, at der er en lille præmie til de bedst udklædte ved hver tønde. Så find frem af gemmerne og kom gerne i genbrugs-udklædning.

Traktement er gratis for børn. Voksne betaler kr. 25,- for kaffe og fastelavnsbolle.

© Copyright 2019 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.