Foredrag i Huset i Faxe Ladeplads

Onsdag 10. oktober 2018 kl. 13:46

Torsdag den 11. oktober får Huset i Faxe Ladeplads besøg af vores lokale geolog Vagn Aage Andersen .

De fleste kender ham sikkert som rundviser i Faxe kalkbrud, såvel som at han er et kendt ansigt i byen, da han også har været bankbestyrer i Ladepladsen gennem mange år.

Vagn Aage har før gæstet Huset med et fantastisk foredrag, hvor han fortalte om en af hans mange ekspeditioner i Sydamerika, hvor han var med til at grave en dinosaur ud.

Men denne gang drejer fortællingen sig om noget helt andet.

Vagn Aage vil fortælle om en anden tur til Sydamerika, nemlig en tur langs af Peru. Fra Lima går turen fra nord fra til den centrale del af Macheu Picchu i syd. Undervejs besøger han Ballestas øerne hvor det vrimler med søløver, pingviner og mange andre sø- og havfugle, og de fantastiske Nazca-linier ses i det fjerne.

Vagn Age fortæller levende om Titicaca søen hvor uros-indianerne lever på kunstige øer af siv.

Vi skal også høre om euforiserende stoffer, der indtages med god grund, og helt acceptabelt, for gennem den hellige dal Colca, der er 4000 meter dyb, må alle på turen tygge kokablade for at imødegå højdesygen. En smuk tur med et rigt dyreliv, og ikke mindst synet af Condor fugle der svæver i 500 meters højde, som bjergenes konger.


© Copyright 2019 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.