Meny i Faxe har nu en mønttællemaskine
Tirsdag 15. december 2015 kl. 11:30
![]() ![]() ![]() |

Simon Spring, Meny i Faxe, demonstrerer hvordan mønttællemaskinen virker |
Mange har en „sparegris“ eller andet de fodrer med mønter, men hvor går man hen for at få talt mønterne op i takt med nedlæggelse af banker?
Det problem har Simon Spring, indehaver af Meny i Faxe, løst. Han har opsat en mønttællemaskine i sit supermarked. Foreløbig i en forsøgsperiode, men bliver den brugt, så bliver ordningen permanent.
- Folk kan jo ikke komme af med deres mønter nu om dage, og så tænkte jeg, at det var en god idé med en mønttællemaskine. Så må tiden jo vise om der er nogen der vil bruge den, siger Simon Spring.
Der er tale om en ny type mønttællemaskine, der fylder mindre end de maskiner man kender fra bankerne - men tælle pengene kan den godt, hvilket Simon Spring demonstrerede for avisens udsendte.
Når man har lagt mønterne i en skuffe, og de er talt op, kommer der en kvittering ud. Herefter kan man hæve pengene i butikken - til nemmere håndterlige sedler. Eller også kan man bruge pengene til køb i Meny i Faxe.
Vælger man det sidste, så er det helt gratis at bruge mønttælleren. Vælger man derimod, at få pengene udbetalt, skal der betales et gebyr på 5%.
Mønttællemaskinen er placeret ved indgangen til selve butikken - altså mellem grøntafdelingen og selve butikken.
/tor
© Copyright 2023 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |
Flere nyheder i denne sektion:
- Sofie og Fine sætter fokus på i say
- Rønnede: Vanvidsbilist med 159 km/t
- Helt vilde tilbud når Haslev inviterer til Outlet-messe
- Det er det rene Ibi-Pippi...
- Farvel til badmintonformanden - goddag til fodbolden...
- Endnu en forlader Socialdemokratiet
- Ordløse fortællinger og fortællinger med ord...
- Mette er noget helt særligt
- Subas vil være familiens gode læge
- Pas på falske indsamlere
- Et sikkert forårstegn: Skovly Plante Deko åbner
- Anholdt efter bilbrand