Hvor er borgmesteren?

Fredag 24. april 2015 kl. 11:53

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Hvor er borgmesteren?
Af Ole Vive, Fredensvej 11, 4654 Faxe Ladeplads, Næstformand Venstre Faxe &
Michael Rosendahl, Troelstrupvej 3, 4690 Haslev
Bestyrelsesmedlem Venstre Faxe.

Hvorfor spørge vi om det? Og hvorfor ødelægge den gode stemning når vi ser Borgmesteren optræde med Chili-Klaus, uddeler priser til idrætsudøvere og andre sjove og positive begivenheder. Men hvor er Borgmesteren når det ikke er så sjovt??

I denne uge er det kommet frem, at man har GLEMT at ansøge om ikke kun 1.267.000 kroner -men i stedet 2.534.000 kroner der var tiltænkt kommunens små børn i 2015 og 2016. Faxe Kommunes Borgmester har i denne fadæse glimret ved hans fravær i debatten. Det er bemærkelsesværdigt, at den person der har det politiske ansvar for driften af kommunen åbenbart ikke føler, at han bør stå frem og tage ansvaret og give de undrende borgere en forklaring.

Der sker fejl i alle administrationer, men man får desværre lidt det indtryk, at man har gået og puttet lidt med det og egentlig kun oplyst om halvdelen af beløbet. Erkend dog fejlen og lad os borgere få en forklaring - en fejl er en fejl og kan ikke laves om - men det vil klæde Faxe Kommunes Borgmester at fortælle hvordan det kunne ske og hvordan man har sikret sig mod gentagelser.

Med de store strukturelle ændringer der er i gang i Faxe Kommune bl.a. Ejendomsstrategien, ændring af skolestruktur, Bosætningsstrategien og Dronningerne ved Faxe Ladeplads kan vi blive nervøse for, om der er en sikker hånd på rattet, når vi tænker på de fejl og misforståelser, der aktuelt har været fremme vedrørende regnefejl om driften af Grøndalsskolen (oplyst til 1.000.000 kroner, reelt kun 300.000 kroner) og hele sagen om pylonen i Rønnede til 1.000.000 kroner, som måske - ja, ingen ved helt hvornår den skal rejses.

Der ud over har vi kunne læse, at man nu skal til at tage beslutning om den store Ejendomsstrategi i hele og halve træskolængder - det lyder desværre som mangel på politisk ledelse og en fremgangsmåde, som vil komme til at koste borgerne i Faxe Kommune mange penge.

Det vil derfor klæde Borgmesteren at tage ansvar - erkende de begåede fejl og ikke bare lade fejlene glide af. Så hvor er du, Borgmester?

© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


Kommentarer til artiklen:
Det lyder som en historie - og bør ikke være sandt, men nu bliver det spændende at høre Borgmesterens "forsvarstale". Er det almindelig socialdemokratisk sløsethed som vi ser i Regeringen, eller er der ikke fod på sagerne. Det er vel på vejen til at være så grelt at en tilbagetrækning kan komme på tale
Lars Gaarn Jensen, 24-04-2015 15:47:34


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
For at indsende din kommentar skal du indtaste billedets tal og bogstaver i feltet nedenfor.
Kan du ikke se hvad der står så klik på billedet for at få en ny.

Indtast nummer og bogstaver .


Flere nyheder i denne sektion:

- Seriøsitet og ordentlighed vol. 4
- Hvordan ser politikerne på vandet
- Hvordan har ældreplejen det
- Mens vi venter på Faxe Kommunes sundhedspolitik
- Faxe Kommune har brug for almennyttige boliger
- For børnenes skyld
- Hvor vil du gerne bo, når din husleje stiger
- Støtter kommunal talentpulje
- Boligbyggeri i Faxe Kommune
- En vigtig politisk stafet gives videre
- Kapacitetsudfordringer på børneområdet
- Lokalløn
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst