Klarskov afløser Munck som folketingskandidat

Fredag 30. januar 2015 kl. 09:24

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Klarskov afløser Munck som folketingskandidat
Finn Klarskov - Kurt Munck

På et fælles medlemsmøde mellem Enhedslisten i Faxe og på Stevns fik partiet en ny lokal kandidat.

Kurt Munck som har været Faxe-kredsens (og før det Præstøkredsens) folketingskandidat for Enhedslisten siden partiet blev stiftet havde ønsket at blive fritaget for hvervet. Ved kommunalvalget november 2013 blev Kurt Munck valgt ind i Faxe Byråd og som han udtalte på mødet: „Det giver nok at lave”.

I stedet valgte forsamlingen Finn Klarskov Sommer Jensen, som bor i Lille Torøje som kandidat. Finn er kontaktperson for Enhedslisten i Faxe. Finn er født i 1943. Før sin pension i 2008 var han faglærer på Teknisk skole i Ballerup.

I løbet af sit mangeårige politisk aktive liv har han bl. a. siddet 12 år i kommunalbestyrelsen i Ballerup, han har siddet i skolebestyrelse i folkeskolen og desuden været tillidsmand og beklædt en række andre faglige tillidsposter. Finn blev valgt med stor applaus fra de tilstedeværende enhedslistemedlemmer.

På mødet, som blev holdt i „Huset” i Faxe Ladeplads lagde folketingsmedlem Christian Juhl op til en debat om den kommende valgkamp, hvor Enhedslisten lægge vægt på følgende (forkortet af red.) hovedtemaer:

Lighed løfter alle: Alle undersøgelser viser, at lige samfund klarer sig bedst. EL skal arbejde imod social dumping, nyttejobs og andet gratis arbejde, imod skattereformen, der i alt for høj grad tilgodeser de rige.

EL skal arbejde for mere tryghed og flere arbejdspladser: I stedet for at konkurrere om de alt for få jobs, skal vi deles om arbejdet. I stedet for at nogle knokler i alt for lang tid, medens andre må gå uden ordentligt forsørgelsesgrundlag skal det arbejde, der er, deles ud på alle.

EL vil have en Velfærd der virker: Vi vil have stop for udlicitering og privatiseringer. I stedet for kolde „kontrollanter og regnearksfolk” vil vi have flere varme hænder. Igennem de sidste år er der fjernet 25.000 personer fra omsorgsjobs. Det skal ændres.

Vi skal fortsætte og intensivere den grønne omstilling: Vi skal udbygge den vedvarende energi. Ny muligheder skal fremmes f.eks. bølgeenergi. Bestemmelser som f.eks. forhindrer kommuner i at udbygge solcellenettet skal fjernes. Landbruget skal hjælpes til en 100% omlægning til økologi. GMO produkter bør forbydes.

Vi vil arbejde for fred og frihed: Hvis den vestlige verden - i stedet for at bruge mange milliarder på at deltage i krige - havde forøget udviklingsbistanden, ville det have været et betydelig mere effektivt våben mod radikalismen.

© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
For at indsende din kommentar skal du indtaste billedets tal og bogstaver i feltet nedenfor.
Kan du ikke se hvad der står så klik på billedet for at få en ny.

Indtast nummer og bogstaver .


Flere nyheder i denne sektion:

- Foredrag med Iceman
- Forundring, latter og eftertanke
- Stein er rådgiver for døvblinde - og selv døvblind
- Klar til vinterhøjskole
- Fyraftensfilm vender tilbage
- Per Rud fortæller på B&W
- Frivilligråd, guitar og gaver
- 14-årig på ulovlig knallert
- Sorgens sange...
- Erhvervspolitisk valgcafé
- Danseduo vandt EM
- Rockband på scenen
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst