Mathilde blev kandidat i Australien

Mandag 8. september 2014 kl. 10:24

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Mathilde blev kandidat i Australien
Mathilde i havestuen hjemme hos sin mor på Strandhovedvej ved Faxe Ladeplads

Mathilde blev kandidat i Australien
Mathilde fotograferet med det flag som aboriginals bruger
Hvis man vil tage en kandidatgrad er der andre muligheder end på et universitet i Danmark.

Mathilde Stougaard er netop blevet kandidat fra QUT, et af universiteterne i Brisbane i Australien. Efter halvandet års studier kan hun nu kalde sig master i Creative Industries. På dansk vil det nok kunne sammenlignes med Oplevelsesøkonomi.

Den nyudklækkede kandidat, der er 29 år gammel, er opvokset på Holteskovvej ved Faxe. Hun har været en meget aktiv håndboldspiller i bl.a. Dalby og Karise - og så har hun også været på ynglinge- og ungdomslandsholdet.

Inden hun drog til Australien blev hun bachelor i Ernæring og Sundhed (Serviceledelse) fra Professionshøjskolen Metropol, og var under denne del af uddannelsen udvekslingsstuderende i Finland og i praktik i London, så det med at rejse ud i verden er hende ikke fremmed.

Men det er nu ikke så nemt som man skulle tro, at gennemføre en uddannelse i et andet land. Var der tale om at Mathilde blot skulle have en del af sin uddannelse i Australien havde det været noget nemmere end når det drejer sig om hele kandidatuddannelsen.

Man bliver kastet lidt rundt i systemet - og får ofte forskelligt at vide, om samme emne, fortæller Mathilde, men tilføjer at hun har fået stor hjælp fra EDU Danmark
Og selv om det hedder sig, at man kan få „uddannelsespenge“ og SU med fra Danmark, så skal man selv lægge et større beløb oveni. Lige knapt 100.000 kr. måtte Mathilde selv finansiere for at betale det fulde udlandsstipendium.

En anden ting Mathilde fandt ud af, er at der er meget stor forskel på at tale engelsk og så bruge akademisk engelsk i skriftlige opgaver - men hun fik det jo lært...

Mathilde Stougaard afsluttede sin kandidatuddannelse med et større projekt, hvor hun udviklede et kreativt forretningskoncept, som hun stadig arbejder på. Det kan helt enkelt beskrives som en biludlejningsforretning med en kreativ vinkel, hvor fokus er på kunst og kultur med udspring i temaet: aboriginals.

Bilerne skal være udsmykket med kunst og indeni udstyret med iPads, som kan guide turister rundt og oplyse om forskellige emner, hvilket fx kan være om den kunstner, der har udsmykket bilen eller fx planlagte køreruter.

Kandidatopgaven er udviklet I en australsk kontekst, men hendes projekt er udformet så det nemt kan overføres også til andre lande over hele verden. Konceptet er også udviklet til at være nemt tilgængeligt for alle, fortæller Mathilde.

Om hendes hendes idé bliver til virkelighed, og hvor i verden det bliver, vil kun fremtiden vise. Men at det kan blive i Australien afviser Mathilde bestemt ikke og med en planlagt ferie, glæder Mathilde sig til at komme tilbage til Australien og kæresten, som hun har fundet down under...

Hvis man vil sætte sig lidt mere ind i Mathildes hverdag under studierne i Australien, kan man læse det i hendes blog som du finder her: http://mathildestougaard.wordpress.com - og du er også velkommen til at kontakte hende på mail hvis du vil høre mere: mathilde_stougaard@hotmail.com

Omkring det at studere i udlandet henviser vi til: http://www.edu-danmark.dk.
/tor

© Copyright 2018 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
For at indsende din kommentar skal du indtaste billedets tal og bogstaver i feltet nedenfor.
Kan du ikke se hvad der står så klik på billedet for at få en ny.

Indtast nummer og bogstaver .


Flere nyheder i denne sektion:

- To ture på samme dag med naturvejlederen
- Bliv høj på Gospel - i Alslev
- Kviksand ved siden af den nye strand?
- Jul i Tivoli med et touch af Haslev
- Bus 630R får Faxe Syd som endestation i 2019
- Kåre Stigel - ny økologisk frisør i Faxe Sundhedscenter
- Gudstjeneste i Haslev med Luciaoptog
- Genbrugspladsen har lukket den 12. december
- Dansk-russisk julekoncert i Hylleholt Kirke
- Fossilt drama fundet ved Stevns Klint
- Rotary støtter julehjælp og julemærkehjem
- Verdensstjerner besøgte Haslev Skaterhal
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst