Kæmpe rykind da Cafe-Kram & Krejlerne åbnede
Torsdag 9. marts 2023 kl. 15:37
![]() ![]() ![]() |
Casper Schrøder byder velkommen til åbningen af Cafe-Kram & Krejlerne mens Flemming Gordon utålmodigt venter på at klippe den røde snor. Foto: Torkild Svane Kraft |
Haslev: Den røde snor var sat op foran hoveddøren, og udenfor i kulden stod enormt mange mennesker og ventede på at komme indenfor i varmen i Haslevs nye café og unikke genbrugsbutik - Cafe-Kram & Krejlerne på Jernbanegade 33 - der åbnede torsdag eftermiddag.
Heldigvis var det Flemming Gordon, en af stedets medarbejdere, der var sat til at stå for snoreklippet - og han var hurtig til den opgave, for han glædede sig rigtig meget til at invitere alle indenfor i de nyistandsatte lokaler.
Det er Karise Fonden der har åbnet butik og café, og deres Team Aktiv har udført et særdeles flot stykke arbejde med renovering og indretning af selve butikken, samt istandsættelse af de mange smukke genbrugsting man kan købe i butikken.
Og det er bestemt ikke loppeting man kan købe i Krejlerne. Det er smukt renoverede designermøbler og lamper, flot brugskunst og nips til boligen. Absolut et besøg værd.
Når man har gået rundt i Krejlerne og nydt de mange ting, kan man gå videre til Cafe-Kram, hvor man kan købe kaffe og hjemmelavede kager samt små lækre anretninger. Ved åbningsreceptionen diskede Cafe-Kram op med et stort udvalg af deres kager - og de faldt absolut i de mange gæsters smag.
Karisefonden er, som der står på deres hjemmeside, et helhedspædagogisk bo-, uddannelses- og beskæftigelsestilbud til unge og voksne mennesker med særlige læringsforudsætninger som f.eks. udviklingshæmning, autisme og ADHD.
Det er altså nogle af de unge mennesker der er tilknyttet Karise Fonden, der står for den daglige drift af Cafe-Kram og Krejlerne - med god hjælp fra det ansatte personale.
Af Torkild Svane Kraft
© Copyright 2023 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |
Flere nyheder i denne sektion:
- Sofie og Fine sætter fokus på i say
- Rønnede: Vanvidsbilist med 159 km/t
- Helt vilde tilbud når Haslev inviterer til Outlet-messe
- Det er det rene Ibi-Pippi...
- Farvel til badmintonformanden - goddag til fodbolden...
- Endnu en forlader Socialdemokratiet
- Ordløse fortællinger og fortællinger med ord...
- Mette er noget helt særligt
- Subas vil være familiens gode læge
- Pas på falske indsamlere
- Et sikkert forårstegn: Skovly Plante Deko åbner
- Anholdt efter bilbrand