Esben Dalgaard deltager i motionsløb i Førslev

Fredag 24. februar 2023 kl. 14:01

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Esben Dalgaard deltager i motionsløb i Førslev
Elisabeth Lundstedt og Karina Bøje Madsen fra Team Førslev Motion inviterer til løb søndag den 19. marts - med Esben Dalgaard som deltager. Foto: Torkild Svane Kraft

Esben Dalgaard deltager i motionsløb i Førslev
Esben Dalgaard og hans familie deltager i motionsløbet i Førslev søndag den 19. marts.
Førslev: Elisabeth Lundstedt og Karina Bøje Madsen fra Team Førslev Motion er klar med endnu et løb. Denne gang søndag den 19. marts - og med skuespiller Esben Dalgaard som deltager.

Det er der flere gode grunde til. Hver gang Team Førslev Motion arrangerer løb, går en del af deltagergebyret til et godt formål. Både Karina og Elisabeth har haft kræft, hvorfor Kræftens Bekæmpelse flere gange har modtaget donationer fra Team Førslev Motion - og denne gang har de valgt at støtte Patientforeningen Modermærkekræft, fordi Karina netop har haft modermærkekræft.

Svigerforældre bor i Haslev
Det er samme sygdom Esben Dalgaard er ramt af, og som de fleste ved, er han uhelbredelig syg. Og fordi løbet den 19. marts støtter Patientforeningen Modermærkekræft har Esben Dalgaard valgt at stille op til løbet i Førslev.

Men det er nu ikke den eneste grund til at han kommer til Førslev. Esben er gift med Charlotte Dalgaard Larsen, hvis forældre bor i Haslev - så det bliver hele familien der er med i motionsløbet i Førslev.

- Vi er utroligt glade for at Team Førslev Motion har valgt at støtte Patientforeningen Modermærkekræft (PAMO), for den forening har betydet meget for os. Ikke mindst for mig, siger Charlotte Dalgaard Larsen. Mange kender jo ikke til eksistensen af PAMO, og det er ærgerligt, da de gør meget for syge og pårørende.

Om løbet
Team Førslev Motion kalder løbet søndag den 19. marts for Forårsjævndøgnsløbet - og der tilbydes distancer for enhver.

Klokken 8 starter maratonløberne - altså dem der har mod på at begive sig ud på godt 42 kilometers køb. Mindre kan dog også gøre det. Team Førslev Motion tilbyder også en halv maraton, godt 10 kilometer, godt 5 kilometer en 1 mil.

Mødestedet er Dyssevej 1a i Førslev ved Haslev. Ruterne er tydeligt afmærkede og man løber efter det der kaldes cannonball-princippet, hvilket betyder at hver enkelt deltager selv er ansvarlig for at notere sin tid når man kommer i mål - for her er det vigtigste at deltage...

På hjemmesiden teamførslevmotion.dk kan man læse alt om løbet søndag den 19. marts - tilmelding, pris, medaljer osv. Og på hjemmesiden kan man, netop nu, se at indtil videre har Team Førslev Motion doneret over 80.000 kr. til gode formål.

© Copyright 2023 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Sofie og Fine sætter fokus på i say
- Rønnede: Vanvidsbilist med 159 km/t
- Helt vilde tilbud når Haslev inviterer til Outlet-messe
- Det er det rene Ibi-Pippi...
- Farvel til badmintonformanden - goddag til fodbolden...
- Endnu en forlader Socialdemokratiet
- Ordløse fortællinger og fortællinger med ord...
- Mette er noget helt særligt
- Subas vil være familiens gode læge
- Pas på falske indsamlere
- Et sikkert forårstegn: Skovly Plante Deko åbner
- Anholdt efter bilbrand
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst