Solsikken - ny pasningsordning for de mindste
Onsdag 1. marts 2023 kl. 11:44
![]() ![]() ![]() |

Oksana og Benjanim Janssen har startet den private pasningsordning Solsikken på Kornagervej i Faxe. Foto: Torkild Svane Kraft. |
Der er gode forhold for børnene i pasningsordningen Solsikken, der netop er åbnet på Kornagervej 87 i Faxe.
En dejlig stor stue hvor børnene kan boltre sig, en stor gang og et køkken - og dertil en stor lukket have. Der mangler bestemt ikke noget.
Det er Oksana og Benjamin Janssen der har åbnet Solsikken Privat Pasningsordning. De har selv tre børn på henholdsvis seks år, tre år og otte måneder, så man må sige at de har erfaring med at passe børn. Og dertil kommer at Oksana er uddannet psykolog i Ukraine - en uddannelse der også er godkendt her i Danmark.
Oksana har boet i Danmark i 12 år, men kender landet helt tilbage til den gang hun var aupair - og det var den gang hun mødte Benjanin, der i øvrigt er tysker, men har boet og arbejdet i Danmark, bl.a. som manager i PostNord, i mange år. De flyttede til Faxe i 2018, og boede inden da i Taastrup.
Oksana og Benjamin har ønsket at drive en pasningsordning i mange år, og det var bl.a. derfor de valgte at flyttet til Faxe, for her kan de skabe en tryg tilværelse for såvel deres egne børn, som de børn der komme til at have deres daglige gang i Solsikken.
Pasningsordningen lægger vægt på sanser, motorik, natur og sprog i et hjemligt miljø, og dertil kommer at børnene får et varmt måltid mad midt på dagen - og er der behov for det, kan børnene starte med morgenmad, ligesom der er små mellemmåltider.
Man kan læse mere på hjemmesiden solsikken-privatpasningsordning.dk.
Af Torkild Svane Kraft
© Copyright 2023 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |
Flere nyheder i denne sektion:
- Sofie og Fine sætter fokus på i say
- Rønnede: Vanvidsbilist med 159 km/t
- Helt vilde tilbud når Haslev inviterer til Outlet-messe
- Det er det rene Ibi-Pippi...
- Farvel til badmintonformanden - goddag til fodbolden...
- Endnu en forlader Socialdemokratiet
- Ordløse fortællinger og fortællinger med ord...
- Mette er noget helt særligt
- Subas vil være familiens gode læge
- Pas på falske indsamlere
- Et sikkert forårstegn: Skovly Plante Deko åbner
- Anholdt efter bilbrand