Øland og Roland på Vemmetofte
Onsdag 1. marts 2023 kl. 11:55
![]() ![]() ![]() |

Violinisten Frederik Øland og pianisten Troels Roland giver koncert på Vemmetofte Kloster. |
Vemmetofte Kloster: Faxe Kunst- og Musikforening inviterer til koncert med Øland og Roland på Vemmetofte Kloster mandag den 13. marts kl. 20.
Violinisten Frederik Øland og pianisten Troels Roland vil opføre Beethovens sonate for violin og klaver opus 24, den såkaldte „Forårssonate“ og Felix Mendelssohns sonate for violin og klaver i F-dur. Efter pausen skal man høre Johs. Brahms’ sonate i d-mol opus 108.
Frederik Øland er violinist i Den Danske Strygekvartet, men har også gjort karriere som soloviolinist. Troels Roland debuterede som akkompagnatør allerede i 2015, og har siden været tilknyttet konservatoriet i København som akkompagnatør.
Fra den 21. til 26. marts afholder Ensemble Storstrøm en storslået forårsfestival i Faxe Kommune over temaet ”De 4 elementer”.
Temaerne VAND-ILD-JORD-LUFT fortolkes ved fire koncerter. Den 21. marts i Faxe Kirke kl. 19 er der åbningskoncert med Michala Petri og de lokale Faxe Kirkes Ungdomskor og Rokogokoret. Den 23. marts i Haslev Kirke kl. 19. står den på ”Sange ved Havet” med Anne-Sofie Søby og Haslev Kirkes Ungdomskor, og lørdag den 25. marts kl. 17 på Geomuseum Faxe er der ”Prosakoncert” med forfatteren Josefine Klougart. Søndag den 26. marts kl. 13. er der så afslutningskoncert på Rønnede Kro med bl.a. Schuberts ”Forellekvintet”.
Festivalugen indledes i øvrigt med et introduktionsarrangement på Haslev Bibliotek den 16. marts kl. 16 om ”Naturen i musik og kunst”.
Til dette overflødighedshorn af musik er der til alle koncerter rabat for medlemmer af Faxe Kunst- & Musikforening. Billetter til Øland og Roland i Vemmetofte købes på Faxe Kunst- & Musikforenings hjemmeside http://faxekunstogmusik.dk , mens der henvises til Ensemble Storstrøms hjemmeside https://www.ensemblet.dk for billetter til forårsfestivalen. Der er gratis adgang til introarrangementet og koncerten i Faxe Kirke.
© Copyright 2023 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |
Flere nyheder i denne sektion:
- Sofie og Fine sætter fokus på i say
- Rønnede: Vanvidsbilist med 159 km/t
- Helt vilde tilbud når Haslev inviterer til Outlet-messe
- Det er det rene Ibi-Pippi...
- Farvel til badmintonformanden - goddag til fodbolden...
- Endnu en forlader Socialdemokratiet
- Ordløse fortællinger og fortællinger med ord...
- Mette er noget helt særligt
- Subas vil være familiens gode læge
- Pas på falske indsamlere
- Et sikkert forårstegn: Skovly Plante Deko åbner
- Anholdt efter bilbrand