Børn og ældre fejrede fastelavn
Tirsdag 21. februar 2023 kl. 11:29
![]() ![]() ![]() |
Villads gav fastelavnstønden et ordentligt slag. Foto: Torkild Svane Kraft. |
Haslev: Det vrimlede med flot udklædte børn på plejehjemmet Frederiksgade tirsdag formiddag - men også voksne havde fundet udklædningstøjet frem. Svalebækgård Landbørnehave var på besøg på plejehjemmet og slog katten af tønden.
Tønden var hængt op i atriumgården, men inden børnene tog fat i køllen, blev der sunget og danset til stor glæde for plejehjemmets beboere, der med varme tæpper omkring sig nød de søde børns udklædning og dejlige humør. De skabte liv og glæde.
Efter sanglegene blev der slået katten af tønden. Det viste sig at være en noget hårdfør tønde, men det lykkedes dog at få den slået i stykker, så kattekonge og dronning kunne kåres på behørig vis.
Efter tøndeslagningen samledes alle - børn og ældre - i spisestuen hvor man hyggede sig sammen med saft, kaffe og kage. En skøn formiddag til glæde for alle - børn såvel som voksne.
Af Torkild Svane Kraft
© Copyright 2023 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |
Flere nyheder i denne sektion:
- Sofie og Fine sætter fokus på i say
- Rønnede: Vanvidsbilist med 159 km/t
- Helt vilde tilbud når Haslev inviterer til Outlet-messe
- Det er det rene Ibi-Pippi...
- Farvel til badmintonformanden - goddag til fodbolden...
- Endnu en forlader Socialdemokratiet
- Ordløse fortællinger og fortællinger med ord...
- Mette er noget helt særligt
- Subas vil være familiens gode læge
- Pas på falske indsamlere
- Et sikkert forårstegn: Skovly Plante Deko åbner
- Anholdt efter bilbrand