Vi skal beholde aflastende medarbejdere
Torsdag 16. februar 2023 kl. 09:27
![]() ![]() ![]() |
![]() |
Den Socialdemokratiske Byrådsgruppe i Faxe Byråd
Den Socialdemokratiske byrådsgruppe i Faxe støtter ikke at den nyligt iværksatte aflastende administrative bistand med borgertelefonbetjening i Faxe kommunes hjemmepleje ophører som følge af for få og for faglige opkald, når der er rigeligt med andre administrative opgaver.
Faglært administrativt personale er over årene flyttet og centraliseret på rådhuset, men mange administrative opgaver varetages fortsat ude i driften. Administrative opgaver presser særligt lederne men også hjemmeplejens øvrige medarbejdere til skrivebordene.
Sundhedsfaglige ledere fortæller, at de oplever administrativt bøvl der holder dem væk fra plejen og nærledelsen tæt på medarbejdere.
Hjemmeplejen skriger på sundhedsfaglært arbejdskraft men administrative opgaver stjæler tid fra de borgernære opgaver. Derfor mener vi fra den socialdemokratiske byrådsgruppe, at vi bør beholde de aflastende administrative medarbejdere i hjemmeplejen – er der ikke nok telefonopgaver må opgavesættet udvides.
I en pleje med fokus på frisættelse og selvstyrende teams er vi fra den socialdemokratiske byrådsgruppe sikre på, at der er opgaver som kan løses anderledes ved at slippe faglighederne mere fri.
Bureaukratiet skal begrænses, men en del administrative opgaver kan ikke bare fjernes, da de har betydning for drifts-og patientsikkerhed. Noget skal fortsat løses af den sundhedsfaglige selv, men det er ikke alt.
Fra den socialdemokratiske byrådsgruppe mener vi, at vi i Faxe kommune bør se på de faglige ledelsesvilkår. Er ledelsesspændet for højt? Og bør vi give lederne mere tid til den sundheds- og plejefaglige ledelse?
I Furesø kommune har fokus på faglig ledelse også medvirket til fald i sygefravær, hvilket vi også har store udfordringer med.
I Socialdemokratiet er vi optaget af velfærdsudfordringerne og vilkårene for kerneopgaven. Vi er overbeviste om, at bedre vilkår for faglig ledelse, sammen med færre administrative opgaver, vil øge både medarbejdernes trivsel og nærvær, samt bidrage til kvalitet i indsatsen.
Derfor ønsker vi, at lederne og medarbejderne understøttes med administrativ bistand til de opgaver der ikke behøver sundhedsfaglig kompetence.
I en tid med tiltagende mangel på faglærte i sundhedsfagene ønsker vi fokus på hvordan de sundhedsfaglige medarbejdere i Faxe kommune kan få bedre vilkår til varetage den borgernære kerneopgave. Så kan andre faglærte som fx de kontoruddannede løse de øvrige opgaver. Derfor ønsker vi bibeholdt administrative medarbejdere til at aflaste Faxe kommunes hjemmepleje!
Hjemmeplejens personale har nemlig fortsat brug for administrativ aflastning.
© Copyright 2023 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |
Flere nyheder i denne sektion:
- Er det ikke bare at sige ”undskyld”?
- Bedre oplysning til unge om frit tandlægevalg
- Så er den gal igen
- Svar på læserbrev om affaldsordning til boligselskaber
- Langsom Forsyning
- En stor tak fra Borgergruppen
- Donbas er russisk
- Krim er russisk
- Vi skal beholde aflastende medarbejdere
- Intet holdkæft-bolsje til Putin!
- Vesten vil have krig
- Blomstrende bymidte, eller er det bare vildt med vilje?