C.F. Tietgens kalkbrud

Faxe Kalkbrud, ca 1900

Der var engang: På DRTV kan man i disse uger se en miniserie, ”Matadorerne”, med historier om en af Danmarks allerstørste iværksættere, nemlig Carl Frederik Tietgen, som levede 1829-1901.

Hans liv og meriter er bemærkelsesværdige. Allerede som 28 årig blev han direktør for Privatbanken, en spritny bank, som skulle betjene erhvervslivet. Næringsfrihedsloven, der på det tidspunkt netop var vedtaget i Danmark, betød at alle kunne starte den virksomhed, man ville, og fra sit kontor på Børsen i København havde bankdirektør Tietgen blik for både handel, søfart, infrastruktur m.m.

Han oprettede og var medstifter i lang en række store virksomheder, hvis navne vi stadig kender i dag, blandt andet: B&W, Switzer, De Danske Spritfabrikker, De Danske Sukkerfabrikker, Tuborg, DFDS, Store Nordiske med flere - og i vores lokale sammenhæng: Aktieselskabet Faxe Kalkbrud.

Frem til 1884 var kalkbruddet ved Faxe ejet af fire godser: Bregentved, Vemmetofte Kloster, Gavnø og Rosendal, der som lodsejere brød kalk på hver sin del. Kalken blev oprindeligt fragtet til kysten på hestevogne, hvorfra den i robåde blev sejlet ud og læsset på skibe, der lå for anker på dybt vand. Fra 1864 blev udskibning af kalk fra ladepladsen lidt lettere, da der blev etableret skinnebane fra brud til kyst. Bregentved og Vemmetofte fik også etableret en egentlig havn, som Gavnø fik aftale om at benytte, og Rosendal byggede sin egen havn. Den var mindre men dybere.

Selvom forholdene omkring udskibningen af kalken dermed blev forbedret, skete driften af kalkbrud, bane og havn helt uden en samlet plan.

Der var etableret nogle små stenværksteder ved kalkbruddet, som forarbejdede de brudte kalksten, og i 1872 kom en større stenfabrik ved ladepladsen. Med hjælp fra dampmaskiner og håndkraft blev kalkstenene udformet til trappesten, fliser, vægplader, indgangsportaler, dørindfatninger og lignende bygningsartikler. Fabrikken blev drevet af Sofus Jørgensen, som var svoger til C.F. Tietgen.

Marmorkirken
I 1874 købte Tietgen den ufærdige Marmorkirke i København. Kirken havde henligget som ruin i godt 100 år. Med Ferdinand Meldahl som arkitekt satte Tietgen gang i byggeriet af en ny Marmorkirke i 1877, og snart kom forsyninger af byggematerialer fra svogerens stenværkstedsfabrik i spil.

I en fortegnelse over fabrikkens større leverancer, kan vi se, at der i perioden 1879 til 1883 blev leveret både hovedgesims, kordongesimser, arkivolter, balustrade, søjler med kapitæl og baser til Marmorkirkens øverste ringmur og til den underste ringmur konsoller i hovedgesimsen, kapitæler til søjler, balustrade m.m. Materialet blev kendt som ”Faxe Marmor”.

Aktieselskab
Den manglende plan for driften af både kalkbruddet og de afledte virksomheder må have været en torn i øjet på den entreprenante Tietgen, der siden 1867 kunne kalde sig etatsråd og bag sin ryg blev omtalt som ”stormogulen”. Han mente at kunne gøre det bedre. Efter længere tids forhandlinger blev en aftale underskrevet på Tietgens kontor en oktoberdag i 1883. Aftalen betød, at der skulle dannes et aktieselskab, der skulle overtage de fire godsers kalkbrud med tilhørende jernbane, havne, stenværksteder og kalkovne.

1. januar 1884 blev virksomheden børsnoteret med C.F. Tietgen selv i spidsen som formand, og dagen efter var Aktieselskabet Faxe Kalkbrud i drift.

Otto Mortensen
Aktieselskabet begyndte sit virke som samlet enhed med to direktører: Tietgens svoger Sofus Jørgensen og kaptajn P.S.S. Clausen. Efter noget tid fik Tietgen også placeret arkitekt Meldahl i selskabets bestyrelse, og den unge Otto Mortensen blev ansat som ingeniør. I 1887 blev kaptajn Clausen enedirektør og to år senere blev Otto Mortensen forfremmet til posten.

Otto Mortensen var C.F. Tietgens protegé. I sin studietid kom han meget i hjemmet hos Tietgen, som han langt ude var beslægtet med. Ægteparret Tietgen havde ikke selv børn, og de tog ham til sig som en søn af huset.

De første år i Aktieselskabet Faxe Kalkbrud var ikke uden udfordringer. Der skulle laves forbedringer og udvidelser, omlægning af jernbanespor og indsætning af specielle togvogne til transport af brændt kalk. Havnen blev gjort dybere, Der kom flere kalkovne og stenværkstederne blev udvidet.

Investeringerne, tidernes ugunst og stagnation i byggebranchens anvendelse af ”Faxe Marmor” betød underskud i de første år, men med Mortensen i direktørstolen blev underskud efterhånden vendt til overskud. Han forblev Faxe Kalkbruds direktør til sin død i 1927.

C.F. Tietgen døde i 1901. Han forlod Faxe Kalkbruds bestyrelse i 1898 af helbredsgrunde.

Virksomheden hedder i dag ”Faxe Kalk A/S” og er et datterselskab i Lhoist-gruppen i Danmark.

Af Marianne Rimmen Raasted, Faxe Kommunes Arkiver

https://arkiv.faxekommune.dk, søg i samlingerne på https://arkiv.dk eller følg os på facebook https://www.facebook.com/faxekommunesarkiver

© Copyright 2023 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Sofie og Fine sætter fokus på i say
- Rønnede: Vanvidsbilist med 159 km/t
- Helt vilde tilbud når Haslev inviterer til Outlet-messe
- Det er det rene Ibi-Pippi...
- Farvel til badmintonformanden - goddag til fodbolden...
- Endnu en forlader Socialdemokratiet
- Ordløse fortællinger og fortællinger med ord...
- Mette er noget helt særligt
- Subas vil være familiens gode læge
- Pas på falske indsamlere
- Et sikkert forårstegn: Skovly Plante Deko åbner
- Anholdt efter bilbrand