Ib Arnoldi er død

Onsdag 25. januar 2023 kl. 11:18

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Ib Arnoldi er død
Ib Arnoldi, der på billedet er ved at “sætte hold” for ældreroerne i Viking, er død. Foto: Torkild Svane Kraft

Faxe Ladeplads: En markant personlighed, og mangeårig træner i Roklubben Viking, Ib Arnoldi, er død lørdag den 21. januar efter kort tids sygdom. Ib Arnoldi bisættes fra Hylleholt Kirke tirsdag 31. januar kl. 11.

Ib Arnoldi var en meget dygtig træner, især for de unge. Han havde et meget fint netværk, som han kunne trække på, når Faxe Bugt viste tænder.

- Så pakkede de traileren, og tog til kanalen i Næstved, så de kunne få trænet på roligere vand, og han var heller ikke bleg for at køre til Lolland-Falster, så de unge kunne træne sammen med roerne derfra, fortæller sønnen Per Arnoldi til roinfo.dk.

Per Arnoldi, og hans bror Tim, blev også som unge, trænet af deres far, og for Pers vedkommende betød det højt landsholdsniveau i flere år.

I mange år stod den på fast påsketræningslejr i Berlin, som Ib Arnoldi var primusmotor for. Han nød også at fylde klubbussen op med unge roere, og trialeren med både, og køre ind til Bagsværd Sø, når Københavnskredsen arrangerede aftenkaproninger. Og når det hele var overstået, kørte han glad sin flok af dygtige medaljevindere tilbage til Faxe Ladeplads.

I Københavnskredsen var man særligt glad for, at udefrakommende, som Ib og hans stortalenter fra Faxe Ladeplads, ville deltage igen og igen. I det hele taget stod den på deltagelse i alle danske regattaer og mange udenlandske i Ibs tid, som træner, år efter år, skriver roinfo.dk.

Trænergerningen tog sin begyndelse i 1979, og varede indtil for få år siden. Om det var indtoget af kajakroere, som nogen mener, eller at klubben mere ville satse på bredden, skal være usagt, men i hvert fald sagde Ib Arnoldi farvel til Roklubben Viking, og kastede sig i stedet over musikken. Han var nemlig også en dygtig trommeslager.

© Copyright 2023 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Sætter ord på billeder
- Kasper og Simon nåede målet: roede over Atlanterhavet NU MED VIDEO
- C.F. Tietgens kalkbrud
- Skye Consort & Emma Björling i Haslev Folk Club
- Lars DK Band gæster B&W Café
- Micke fra Faxe skal til DM i Skills
- Nak & Æd-Jørgen i Karise
- Kom tæt på verdens vigtigste fossil
- Ny direktør for Bygma Haslev
- Mirco Reimer-Elster fortæller om USA
- Tre højskoledage om Ukraine
- Livet er en gåde...
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst