Kolde gys, varm sauna, kaffe og suppe
Mandag 30. januar 2023 kl. 08:33
![]() ![]() ![]() |

Så er der Vinterbadefestival - hvis du har lyst til en tur i Faxe Bugt... |
![]() | |
|
Vinterbadefestivalen åbner lørdag kl. 9 og fortsætter indtil kl. 15 - og søndag foregår det fra kl. 8 til 14, og alle skal være så hjertelig velkommen til at møde op, lyder det fra Pia Jensen der er kasserer i Faxe Ladeplads Vinterbadeforening.
Begge dage bydes der på morgenbrød, ligesom der i løbet af hele lørdagen og søndagen er mulighed for at få frugt, en portion varm suppe med flutes, kaffe, kage og varme ved grillen - og varmen kan man sikkert få brug for, hvis man har tænkt sig at tage en dukkert i Faxe Bugt.
På lystbådehavnen har vinterbaderne en sauna, der naturligvis er åben både lørdag og søndag. I saunaen vil gæsterne blive forkælet med hyggegus i form af æteriske olier og hyggemusik. Denne oplevelse varer omkring 10 minutter og gentages hver anden time i løbet af vinterbadefestivalens to dage.
Er man medlem af Faxe Ladeplads Vinterbadeforening er det helt gratis at deltage i vinterbadefestivalen, mens gæster må af med 100 kr. som til gengæld dækker begge dage inklusive mad og drikke. Man skal betale senest den 2. februar, hvilket bl.a. kan foregå på MobilePay 2810 2605 - og husk at skrive navn på indbetalingen.
- Vi håber at alle har tålmodighed med hensyn til saunaen. Vi vil efter bedste evne forsøge at alle kommer i sauna når de ønsker det, men er der lidt ventetid, så kan man snuppe en kop kaffe eller lidt suppe, siger Pia Jensen.
Vinterbadefestivalen er en del af DGI’s projekt “Bevæg dig for livet” og festivalen i Faxe Ladeplads støttes af Østifterne, Superbrugsen i Faxe Ladeplads og Rema1000 i Rønnede.
Læs mere på faxeladepladsvinterbadeforening.dk.
© Copyright 2023 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |
Flere nyheder i denne sektion:
- Sofie og Fine sætter fokus på i say
- Rønnede: Vanvidsbilist med 159 km/t
- Helt vilde tilbud når Haslev inviterer til Outlet-messe
- Det er det rene Ibi-Pippi...
- Farvel til badmintonformanden - goddag til fodbolden...
- Endnu en forlader Socialdemokratiet
- Ordløse fortællinger og fortællinger med ord...
- Mette er noget helt særligt
- Subas vil være familiens gode læge
- Pas på falske indsamlere
- Et sikkert forårstegn: Skovly Plante Deko åbner
- Anholdt efter bilbrand