Teestrup Nederenvej og Teestrup Grusvej

Onsdag 4. januar 2023 kl. 13:19

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Teestrup Nederenvej og Teestrup Grusvej
Indlæg af:
Peder Kastberg Fjord
Henriettelundvej 8,
Teestrup


Læserbreve har det ind i mellem med at være af lettere klagende karakter, så jeg vil hermed forsøge at bidrage med et konstruktivt et af slagsen.

Kort før jul havde vi boet i Teestrup i 25 år og i løbet af årene er begge veje fra Haslev hertil kommet i værre og værre stand, så indtil dette evt. bliver udbedret - måske når vi har boet her i 50 år - kunne man måske overveje følgende:

Skulle vi, for at give tilflyttere og andre, der har deres gang på vej ud ad byen mod vest, et realistisk billede af forholdene, midlertidigt omdøbe de to veje til hhv. Teestrup Grusvej og Teestrup Nederenvej?

Som det er lige nu, sniger i al fald jeg mig som regel til at køre i midten for at undgå de værste huller, så måske kunne Nederenvejen under alle omstændigheder få samme skæbne som vejen fra Skuderløse over mosen til Fensmark, hvor man har taget konsekvensen og nøjes med et spor - netop på midten, hvor asfalten tilsyneladende holder bedst.

Når engang forholdene er udbedrede, kunne vejene atter få deres flotte, gamle navne tilbage, hhv. Teestrup ad Nedenvejen og Teestrup ad Ovenvejen. Det ville alt andet lige fremstå lidt mere stateligt.

Forslaget er hermed givet videre!

© Copyright 2023 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Blomstrende bymidte, eller er det bare vildt med vilje?
- Retninger er sat - vi er klar til et godt 2023
- Ukraine skal stoppe krigen
- Skal det være Laplands Allé?
- Haslev, fra stationsby til pendlerby
- Teestrup Nederenvej og Teestrup Grusvej
- Tænd lys i mørket
- Svar fra Faxe Forsyning
- Åbent brev til Faxe Forsyning
- Den rådne banan
- Tak for hjælpen
- Trivsel og kultur, kan vi være dette bekendt?
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst