Kulturhøjskole hver anden tirsdag

Onsdag 4. januar 2023 kl. 11:56

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Kulturhøjskole hver anden tirsdag
Kasper Heron Købke fortæller Danmarkshistorie gennem en blyant. Foto: Mette Mikkelsen.

FOF Sydøst tilbyder fem spændende foredrag hver anden tirsdag kl.9.30 på Haslev Bibliotek.

I hyggeligt fællesskab med andre, som interesserer sig for kultur, samfundsforhold og det meningsfulde liv, møder man spændende foredragsholdere.

Foredragsrækken starter den 10. januar med “Mit liv i cirkus” med Irene Thierry, som vil tage deltagerne igennem et visuelt og spændende foredrag om det at være født til et liv som cirkusartist og senere cirkusdirektør. Det er en fortælling om at være barn af cirkus, at være kvinde i en mandeverden, at rejse sig efter et styrt, at lave cirkus dengang og nu.

Den 24. januar er emnet Danmarkshistorien set gennem en tegneblyant med Kasper Heron Købke.

Kasper Købke, som er en dansk prisbelønnet og anerkendt kunstner, vil i dette foredrag tage tilhørerne med ind i Danmarkshistorien gennem de sidste 12.000 år, set gennem hans detaljerede blyantsstreg. Man vil komme helt tæt på de detaljerede værker, og derved helt tæt på vores fælles historie med både sjove, fantastiske, livsbekræftende, hovedrystende, grumme, ondskabsfulde, uforståelige og morderiske fortællinger.

Det næste emne er Kødets pris ved Kristian Sloth den 7. februar. Journalisten Kristian Sloth giver et indblik i det moderne animalske landbrugs påvirkning af vores klima, miljø, biodiversitet, folkesundhed og økonomi. Landbruget udleder en tredjedel af Danmarks klimagasser, og hvis regeringens 70 procents mål skal nås, skal hundredtusindvis af hektar jord omlægges til CO2-absorberende skov og natur - hvor skal den jord komme fra og hvad er nøglen til at komme videre?

Den 21. februar er Mit Lolland-Falster med Mads Hagen på programmet.

Den professionelle naturfotograf, Mads Hagen tænkte: Hvad hvis man i stedet gik til det lokale og velkendte for at vise naturen som noget eksotisk og dyrebart? Og kort efter var kamera og camouflage pakket og han tog ud for at besøge de naturrigeste egne af sin hjemstavn Lolland- Falster.

Foredraget Mit Lolland-Falster er en genopdagelse af den danske naturs skønhed og skrøbelighed. Alt fra sommerfugle til havørne, bøgeskove til hule træer, vandkantens vadefugle til grævlingen i nattemørket - alt det smukke og forunderlige, der er en uundværlig del af det danske landskab.

Det sidste foredrag i rækken er den 2. marts med tidligere Kina-korrespondent Jan Larsen med Udfordringen Kina.

Han vil i dette aktuelle, ambitiøse og underholdende foredrag give dig et skarpt billede af det kinesiske samfund, et skarpt billede af dagens Kina: fra politik til højteknologi, moral og ulighed. Det vil være et opdateret billede af kinesernes dagligdag - hvor de bekymrer sig om et skolesystem, der tærer på familiebudgettet og et arbejdsliv, der bliver mere ekstremt og presset. Censuren er benhård og overvågningen effektiv døgnet rundt. Vi får også et billede af skævheder i systemet og hvordan Kina samtidig præsterer imponerende projekter fx. i rummet.

Hver tirsdag kl. 09.30 er der kaffe med brød og sange fra Højskolesangbogen. Foredragene starter kl. 10.00 og slutter kl. 12.00.

Det foregår på Haslev Bibliotek, Jernbanegade 62, 4690 Haslev
Tilmelding er nødvendig på fof.dk/da/sydoest eller info@fof-sydost.dk.

© Copyright 2023 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Lad os sammen gøre en lille forskel
- Politiet havde travlt her i kommunen
- Klubmesterskab i HTT
- Keramik med sjæl - ny udstilling på Emmaus
- Kolde gys, varm sauna, kaffe og suppe
- Sangaften med Arne Andreasen
- Haslev Garnfestival - nu over to dage
- Jensens Jazz Serenaders spiller i Huset40
- Vi slæber overflødig emballage hjem
- Ib Arnoldi er død
- Henrik cyklede over 12.000 km.
- Petri og Lars Hannibal på Vemmetofte Kloster
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst