Karise har fået et nyt regnvandsbassin

Torsdag 29. december 2022 kl. 08:54

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Karise har fået et nyt regnvandsbassin
Det nye regnvandsbassin i Karise. Foto: Faxe Forsyning

Karise har fået et nyt regnvandsbassin
En ny bro over Karise Bæk "fulgte med" projektet. Foto: Faxe Fornyning
I det sidste stykke tid har området bag Skolegade i Karise været lukket for offentligheden, mens Faxe Forsyning etablerede et nyt regnvandsbassin. Nu er projektet afsluttet og området igen åbent for beboerne.

- Det har været et godt projekt. Vi holder meget af at etablere regnvandsbassiner, fordi de både bidrager til klimatilpasning, renere vandløb, biodiversitet og giver borgerne et rekreativt sted at opholde sig. Det er en sand fornøjelse, fortæller Timm Bochdam, projektchef i Faxe Forsyning.

Regnvandsbassiner fungerer som et slags mellemstop for regnvand, før det når ud i vandløbene. Bassinerne forsinker og renser regnvandet ved hjælp af bundfældning og bassinernes planteliv. Derved minimeres risikoen for, at vandløb og åer flyder over deres bredder i perioder med kraftig regn. Når regnen igen stopper, løber regnvandet langsomt ud i et nærtliggende vandløb.

- Lige nu ser det måske ikke ud af så meget, men når foråret kommer, vil det sprudle af liv i og omkring bassinet. Vi har plantet en masse blomsterblandinger rundt om bassinet, så alle kan se frem til et rigtig flot område at gå ture i til næste år, fortæller projektleder Kaj Eichler.

Længst mod vandkanten plantes vandplanter, da denne beplantning skal kunne tåle at stå i vand, når vandstanden stiger. Længere oppe ad skråningen plantes vildmarksblomsterne. Da vandstanden kan være lav i tørkeperioder, er det vigtigt, at disse blomster kræver meget lidt vand. Foruden bassinet har Faxe Forsyning også etableret en ny bro over Karise Bæk i forlængelse af stien.

Regnvandsbassiner er hyggelige opholdssteder, men Faxe Forsyning fraråder dog, at bade i dem om sommeren eller gå på isen om vinteren.

- Vandet i regnvandsbassiner er i konstant cirkulering. Isen bliver derfor ikke tyk nok til at færdes på - også selvom det måske ser sådan ud. Især ind mod midten kan islaget være meget tyndt, fortæller projektchef Timm Bochdam.

Regnvandsbassinet signalerer afslutningen af Faxe Forsynings kloaksepareringsprojekt i Karise. Det betyder blandt andet, at der ikke længere løber en blanding af regn- og spildevand ud i åen under kraftig regn fra oplandet i Karise. I den anledning har Faxe Forsyning også nedlagt det gamle overløbsbygværk.

- Vi vil gerne takke alle borgere, der har bidraget til kloaksepareringsprojektet ved at kloakseparere på egen grund. Vi håber, at borgerne i Karise tager godt imod det nye regnvandsbassin og broen over Karise bæk, fortæller Timm Bochdam.

© Copyright 2023 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Lad os sammen gøre en lille forskel
- Politiet havde travlt her i kommunen
- Klubmesterskab i HTT
- Keramik med sjæl - ny udstilling på Emmaus
- Kolde gys, varm sauna, kaffe og suppe
- Sangaften med Arne Andreasen
- Haslev Garnfestival - nu over to dage
- Jensens Jazz Serenaders spiller i Huset40
- Vi slæber overflødig emballage hjem
- Ib Arnoldi er død
- Henrik cyklede over 12.000 km.
- Petri og Lars Hannibal på Vemmetofte Kloster
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst