Gravemaskinerne er kørt i stilling

Torsdag 15. december 2022 kl. 14:34

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Gravemaskinerne er kørt i stilling
Stop 37 ved sydmotorvejen. Illustration: JJW-arkitekter

Rønnede: Gravemaskinerne er nu kørt i stilling ved Stop 37 Rønnede - det nye forretningscenter ved Sydmotorvejen.

Maycon er i gang med at realisere planerne om at gøre Stop37-området til et attraktivt sted for alle der har brug for en pause på vejen. Turisthotel, kabinehotel, fastfood-restauranter, supermarked, el-ladestandere, vaskehaller, arbejdsstationer og meget mere.

De sidste aftaler med Faxe Kommune er under endelig behandling med hensyn til den overordnede byggemodning af Stop 37, som er området lige ved til- og frakørslen ved motorvejen til Rønnede/Næstved.

- Realiseringen og virkeliggørelse af projektet er derfor gået i gang, fortæller Anders Mayland, direktør hos Maycon A/S, som står bag hele projektet. Anders Mayland oplyser i øvrigt, at han er meget tilfreds med, at aftaler og forhandlinger er ved at falde på plads i et godt og inspirerende samarbejde, som vil skabe de bedst mulige forhold for udvikling og vækst i hele området.

I løbet af byggefasen vil Borupvej blive berørt, idet den skal udbygges og nyanlægges ud for Stop 37, så til- og frakørselsforhold optimeres.

Kæmpe område
- Området på i alt 33.000 kvadratmeter udvikles til at blive et eftertragtet pitstop for alle, der trænger til en pause på farten, fortæller Anders Mayland. Det bebyggede areal på 6.000 kvadratmeter kommer i serviceområdet til at indeholde to fastfoodrestauranter, et supermarked og take-away.

Der indrettes desuden arbejdsstationer/kontorer, hvor man f.eks. kan klare online-arbejdet evt. i forbindelse med at el-bilen får tilført ny energi. På 1. sal indrettes kabinehotel med værelser, der giver mulighed for billig overnatning i 4-personers værelser. I forlængelse af almindelig tankstation med benzin og diesel og evt. brint opføres en 1.000 kvadratmeter stor ladestationspark, som bliver en af Danmarks største af slagsen. Derudover etableres dobbelt vaskehal og bil-pusleplads.

Turisthotel
I separat bygning indrettes familie-turisthotel i op til 3 etager. Anders Mayland oplyser, at netop hotelfaciliteter har været efterspurgt i området til overnatning for f.eks. Rønnede Golfklubs gæster og mange af de 750.000 turister, der på årsbasis besøger områdets attraktioner Skovtårnet, Camp Adventure, BonBon-Land, Holmegaard Værk, Gisselfeld, Rønnede Kro, Eventyrruten fra Karrebæksminde, Gavnø Slot, Faxe Kalkbrud og Faxe Ladeplads.

Så Stop 37 bliver dermed også et attraktivt sted for dem, der ønsker en eller flere overnatninger til budgetvenlige priser.

- Fra Maycons side har vi sat ekstra ressourcer ind for at kunne servicere alle involverede parter i højeste gear, siger teknisk direktør Jackie T. Hansen, som får det overordnede ansvar for projektets gennemførelse i tæt samarbejde med Anders Mayland.

© Copyright 2023 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Lad os sammen gøre en lille forskel
- Politiet havde travlt her i kommunen
- Klubmesterskab i HTT
- Keramik med sjæl - ny udstilling på Emmaus
- Kolde gys, varm sauna, kaffe og suppe
- Sangaften med Arne Andreasen
- Haslev Garnfestival - nu over to dage
- Jensens Jazz Serenaders spiller i Huset40
- Vi slæber overflødig emballage hjem
- Ib Arnoldi er død
- Henrik cyklede over 12.000 km.
- Petri og Lars Hannibal på Vemmetofte Kloster
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst