Christina Birkemose bliver løsgænger

Tirsdag 13. december 2022 kl. 09:33

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Christina Birkemose bliver løsgænger
Christina Birkemose har forladt Socialdemokratiet. foto: Torkild Svane Kraft

Faxe Kommune: Så er det slut. Christina Birkemose meddelte mandag aften, at hun forlader Socialdemokratiet og fortsætter i byrådet som løsgænger, efter en meget lang turbulent periode, hvor byrådsgruppen har beskyldt hende for at være illoyal, og ønskede hende ekskluderet fra partiet.

Forud for det seneste kommunalvalg blev Christina Birkemose, med stort flertal, valgt som Socialdemokratiets borgmesterkandidat, men så begyndte problemerne at ulme. Nogle ønskede hende ikke som spidskandidat, og det endte med en afstemning blandt medlemmerne. En afstemning der betød, at Socialdemokratiet i stedet valgte Camilla Meyer, som i første omgang var modkandidat til Christina Birkemose, som ny borgmesterkandidat.

- Hovedbestyrelsen og partiets daglige ledelse har kendt til forholdene de seneste tre år. Det har været beklageligt at opleve, at det ikke har ført til indgreb overfor de uacceptable forhold og arbejdsvilkår. Forbedringer af den nuværende urimelige og uacceptable kultur, kan kun ske, hvis Socialdemokratiets øverste ledelse og hovedbestyrelse ønsker dette, skriver Christina Birkemose i en pressemeddelelse.

Ord som mobning har ofte været anvendt omkring forholdene i Socialdemokratiet i Faxe Kommune, ikke mindst fra Randi Johansson, der tidligere har meldt sig ud af Socialdemokratiet, og nu er løsgænger i byrådet.

- Tillidspersoner i partiforeningen Socialdemokrater i Rønnede, Dalby & Omegn samt tillidspersoner i Haslev og Omegns partiforening, har hele vejen igennem levet op til deres ansvar for at følge samværspolitikkens regler og anvisninger. En hel del partimedlemmer lokalt har også levet op til samværspolitikkens skrevne regler om at give besked til partiets hovedorganisation ved chikane, men deres henvendelser er blevet affejet, underkendt og har derfor været forgæves, udtaler Christina Birkemose, der fortsætter:

- Kulminationen skete med eksklusionen af Anders Franssen, efter hans indlæg i Facebook-gruppen ”Politik og Debat i Faxe Kommune”. Indlægget handlede om, hvad der er foregået i de seneste tre år. Jeg har ikke længere holdepunkter for at håbe at partiets ledelse og hovedbestyrelse vil ønske at forbedre de beskrevne forhold.

Christina Birkemose ser frem til det videre samarbejde i Faxe Byråd fra hendes nye plads som løsgænger, og hun siger, at hun vil kæmpe for styrket retssikkerhed for udsatte og sårbare børn og voksne, gode vuggestuer, børnehaver og skoler, og en ansvarlig udvikling af alle lokalsamfund i kommunen.

Af Torkild Svane Kraft

© Copyright 2023 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Lad os sammen gøre en lille forskel
- Politiet havde travlt her i kommunen
- Klubmesterskab i HTT
- Keramik med sjæl - ny udstilling på Emmaus
- Kolde gys, varm sauna, kaffe og suppe
- Sangaften med Arne Andreasen
- Haslev Garnfestival - nu over to dage
- Jensens Jazz Serenaders spiller i Huset40
- Vi slæber overflødig emballage hjem
- Ib Arnoldi er død
- Henrik cyklede over 12.000 km.
- Petri og Lars Hannibal på Vemmetofte Kloster
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst