Nissemor holder øje med byen - og grånisser er søgt mod Sibirien

Torsdag 1. december 2022 kl. 12:05

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Nissemor holder øje med byen - og grånisser er søgt mod Sibirien
Nissemor holer øje med livet i Faxe Ladeplads

Nissemor holder øje med byen - og grånisser er søgt mod Sibirien
Grånisser i Sibirien søger gode familier
På forunderlig vis dukker der hvert år nisser op i Faxe Ladeplads. Pludselig er de der, men hvor kommer de fra - og hvor har de været resten af året?

Det er vist det man kalder et godt spørgsmål. Et spørgsmål ingen rigtigt kan svare på, for nisserne lever jo et hemmeligt liv for de fleste mennesker. Der er i hvert fald ikke mange der har kontakt med nisserne.

Men du kan jo prøve at se om du kan få en snak med nissemor, som pludselig har indtaget en bænk i Faxe Ladeplads. Her sidder hun med sit strikketøj og holder øje med byens liv. Sæt dig ned og få en snak med hende.

Hun har sikkert meget at fortælle, hvis altså du har evnen til at tale med nisser. Det er der som sagt ikke mange der har, men den tid du tager, på at få en snak med nissemor er nok givet godt ud under alle omstændigheder. Her i den travle juletid, har vi vist alle godt af at tage en lille pause på en bænk, og bare kigge på livet.

Nisser i Sibirien
Det er dog ikke kun i Faxe Ladeplads nisser har holdt deres indtog. På grund af de høje smørpriser, har grånisserne sat hinanden stævne ved Sibirien lidt uden for Faxe Ladeplads. Her prøvet de at komme i kontakt med mennesker, for at sikre sig en smørklat i risengrøden.

Grånisserne er, som de fleste nok ved, nogle meget sky nisser, så derfor har de gemt sig rigtig godt ved Sibirien, men fra sædvanligvis velunderrettet kilde - en der kan tale med nisser - har redaktionen fået at vide, at nissernes største ønske er at komme hjem og bo hos nogle mennesker her i julen - og få varme, kærlighed og risengrød med smørklat.

Så kan du finde en af nisserne i Sibirien, så må du godt tage ham eller hende med hjem, hvis du lover at passe godt på ham eller hende. Ikke kun her i julen, men hele næste år. Mindst.

© Copyright 2023 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Lad os sammen gøre en lille forskel
- Politiet havde travlt her i kommunen
- Klubmesterskab i HTT
- Keramik med sjæl - ny udstilling på Emmaus
- Kolde gys, varm sauna, kaffe og suppe
- Sangaften med Arne Andreasen
- Haslev Garnfestival - nu over to dage
- Jensens Jazz Serenaders spiller i Huset40
- Vi slæber overflødig emballage hjem
- Ib Arnoldi er død
- Henrik cyklede over 12.000 km.
- Petri og Lars Hannibal på Vemmetofte Kloster
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst