Forsinkelse med levering af nye affaldsbeholdere

Tirsdag 15. november 2022 kl. 10:52

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Forsinkelse med levering af nye affaldsbeholdere
Det varer ikke så længe før alle har tre affaldsbeholdere. Foto: Charlotte Thaysen Fotografi

I løbet af de sidste par måneder har borgerne i Faxe Kommune kunne se nye genbrugsbeholdere skyde op i deres indkørsler. To beholdere er blevet til tre, og der står sortering på dagsordenen.


I august 2022 begyndte Faxe Forsyning at udrulle den nye ordning til alle énfamilie- og sommerhuse, og siden da har de haft forrygende travlt. Hele 14.600 nye genbrugsbeholdere skal leveres, og de eksisterende beholdere får nye klistermærker. Nu er Faxe Forsyning næsten i mål, men det har ikke været uden forsinkelser.

- Det er en stor opgave at udrulle en ny affaldsordning til en hel Kommune. Vi har lagt meget arbejde i at planlægge udrulningen, men det er desværre ikke alt, som vi kan styre. Sygdom, punkteringer samt tekniske udfordringer i vores driftssystem opstår pludseligt, og så må vi bygge skibet, mens vi sejle”, fortæller Marianne Almindsø Andersen, adm. direktør i Faxe Forsyning.

Ifølge Faxe Forsyning var det oprindeligt planen, at alle de nye genbrugsbeholdere skulle være leveret i begyndelsen af november. Faxe Forsyning melder nu ud, at de forventer at være færdige ved udgangen af året. Ifølge forsyningen har de i skrivende stund uddelt ca. 11.500 beholdere. Det svarer omtrent til 79% af alle énfamilie- og sommerhuse i Faxe Kommune.

- Vi forstår godt, hvis der sidder nogen derhjemme og er frustreret over, at de ikke har fået deres nye beholder. Vi håber dog på, at deres tålmodighed rækker lidt endnu, mens vi arbejder på at levere de sidste beholdere, siger adm. direktør Marianne A. Andersen.
Faxe Forsyning kommer desuden med en bøn til alle borgere i kommunen, der stadig mangler at modtage den nye beholder.

- Vi vil gerne bede alle, der stadig mangler, om at stille deres nuværende beholdere, så de kan ses fra vejen, inden vi kommer. Vores skraldemænd oplever rigtig ofte, at de skal gå rundt og lede efter beholderne på borgernes grund. Det forsinker hele leveringen og er en af vores største udfordringer, fortæller driftschef Leo Andersen.

Faxe Forsyning leverer beholderne i takt med, at de kommer og tømmer den nuværende genbrugsbeholder. De oplyser dog, at der i enkelte tilfælde kan være undtagelser.

- Vi er opmærksomme på, der er en overgangsperiode fra den ene måde at sortere på til den anden. Det har vi selvfølgelig taget højde for. Indtil man får den nye beholder, skal man derfor sortere, som man plejer. Vi skal nok sørge for at affaldet holdes adskilt, siger Leo Andersen, driftschef.

På forsyningens hjemmeside oplyser de, at man kan finde sine tømmetider ved at hente tømmekalenderen under ’Mit affald’. Har man tilmeldt sig forsyningens sms-service, får man også en besked umiddelbart før tømningen.

Boligforeningerne
Bor du i en boligforening, er den nye ordning også på vej til dig. Ifølge Faxe Forsyning er det planlagt, at boligforeningerne modtager deres nye affaldsløsninger i løbet af vinteren 2023.

- Vi er i dialog med de større boligforeninger, så vi kan finde den bedste løsning til dem. De mindre boligforeninger udregner vi selv affaldsløsninger for. Vi forventer at udvide den nye affaldsordning til boligforeningerne i løbet af vinteren, så de også kan begynde at sortere alle 10 typer affald, siger Lisbeth Friis, affaldsplanlægger.

Bor man i en mindre boligforeningen kan man forvente at forsyningen leverer nye beholdere/containere i løbet af det kommende stykke tid.

- Vi opdaterer forsat vores hjemmeside og facebookside, når vi har noget nyt at melde ud. Vil man gerne følge med i udrulningen, anbefaler vi, at man holder øje der, fortæller Magnus Eriksen, kommunikationsansvarlig.

Den nye ordning
I den nye affaldsordning skal borgere til at sortere deres affald i 10 affaldstyper, dvs. mad- og restaffald, metal, plast (blød/hård), glas, papir og småt pap, mad- og drikkekartoner og farligt affald. For de fleste borgere i Faxe kommune betyder den nye ændring blot, at de skal sortere to nye typer (mad- og drikkekartoner og blød plast).

Affaldsordningen er et resultat af en folketingsbeslutning tilbage i 2020. Dengang vedtog Folketinget, at alle landets kommuner skal sortere de samme 10 typer affald.

© Copyright 2022 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Nissemor holder øje med byen - og grånisser er søgt mod Sibirien
- Ni læsninger og gospel
- Kriminelle julegaver med dedikation...
- Julemarked i Leestrup
- Ærmerne er smøget op
- Et helt specielt møde: sang, musik, børn og demente
- Ærgerlig, men alligevel taknemmelig
- Nyt koncept: Nybolig Køberrådgivning
- Midtsjællands Kammerorkester spiller i Roholte
- Hvem har stjålet nissekraften?
- Først fortæller bhutanesisk flygtning og så er der film
- Mød Søren Ulrik Thomsen
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst