Den rådne banan
Torsdag 10. november 2022 kl. 11:25
![]() ![]() ![]() |
![]() |
Sebastian R. Eskerod,
“skoledreng” på VUC Storstrøm, Faxe afdelingen.
I Danmark skal vi alle have lige muligheder. Og, hvis vi alle skal have muligheden for at kunne skabe en fremtid for os selv, er vi så ikke også nødt til at sikre, at kvaliteten af uddannelsessystemet er (næsten) den sammen hvor end, man bor?
Personligt læser jeg opkvalificerende HF på VUC Storstrøm. Her har man samlet undervisningen på tværs af geografiske skel med henholdsvis fysisk og online undervisning. Det lyder smukt, men sandheden er, at jeg siden august kun har mødt den ene af mine to dansklærere én gang fysisk. Den anden mangler jeg fortsat at møde. Jeg ser mine undervisere som værende engagerede, men i og med at teknikken driller på daglig basis med fastfrysning af billede, at lyden ikke virker, at der er rumklang, ekko, forsinkelser på lyden i forhold til billedet eller omvendt, eller at nettet enten ikke virker eller forbindelsen “bare” er dårlig, er de oppe mod overmagten.
Forskning viser, at online undervisning er en forringelse af kvalitet i undervisningen.
Nu lukker man afdelingen i Maribo, og i Faxe hvor jeg selv går, har vores psykologilærer lige sagt op. VUC Storstrøm har givet hendes timer til en lærer som har undervisning andetsteds samtidig med vores timer. Ergo mere fjernundervisning. Jeg er ret sikker på det er i strid med reglerne at erstatte undervisning, som er udbudt som værende fysisk, med online undervisning, og at der også er regler for, hvor meget fjernundervisning man må modtage når man som kursist er tilmeldt fysisk undervisning. Det vigtigste for os som studerende er dog kvaliteten af den undervisning vi modtager, og mindre om reglerne bliver overholdt eller ej. I sidste uge havde vi en lille quiz i dansk, her fik vi forskellige spørgsmål indenfor det seneste emne vi havde haft. Samtlige elever fra Vordingborg scoret højere end eleverne fra Faxe. I Vordingborg er læreren altid fysisk til stede i dansk, hvorimod vi i Faxe skal se langt efter en underviser. Om resultatet fra quizzen, så viser at os fra Faxe bare, er tungere at danse med end dem fra Vordingborg, eller om det er et tydeligt billede på kvalitetsforskellen af online- og fysisk undervisning, kan man jo altid diskutere, men i Faxe mener vi det taler et tydeligt sprog.
Under COVID-19 valgte man at aflyse eksamenerne og gå med årskaraktererne i accept af de horrible forhold de studerende var underlagt. Nu er pandemien fortid, og det samme er de særlige hensyn til de studerende, men i Faxe har vi fortsat horrible forhold og en undervisning, hvor kvaliteten bliver dårligere dag for dag. Og så sent som i fredags blev danskundervisningen igen aflyst grundet internetproblemer.
Skal vi have lige muligheder i Danmark. Skal alle, både i land og by, have muligheden for at kunne skabe sig en fremtid, så er vi nødt til at sikre, at kvaliteten af uddannelsessystemet er den sammen hvor end man bor. Ellers vil alt uden for landets større byer fortsat være “den rådne banan”.
© Copyright 2023 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |
Flere nyheder i denne sektion:
- Er det ikke bare at sige ”undskyld”?
- Bedre oplysning til unge om frit tandlægevalg
- Så er den gal igen
- Svar på læserbrev om affaldsordning til boligselskaber
- Langsom Forsyning
- En stor tak fra Borgergruppen
- Donbas er russisk
- Krim er russisk
- Vi skal beholde aflastende medarbejdere
- Intet holdkæft-bolsje til Putin!
- Vesten vil have krig
- Blomstrende bymidte, eller er det bare vildt med vilje?