Julestue i den gamle vandmølle

Mandag 28. november 2022 kl. 08:47

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Julestue i den gamle vandmølle
Møller Steen Kalum Nielsen, og hele møllefamilien, inviterer til julestue søndag den 4. december. Foto: Torkild Svane Kraft

Julestue i den gamle vandmølle
I baren kan man bl.a. købe æbleskiver af mølledatteren Tanja. Privatfoto
Når man bor i en gammel fredet bygning, så er man jo næsten forpligtet til at vise den frem - og det gør vi med stor glæde, så også i år inviterer vi til julestue, siger Steen Nielsen fra Blåbæk Mølle. Det er søndag den 4. december fra kl. 10 til 16.


Og hvad er mere “julet” end en dag i den smukke vandmølle på Blåbækvej lige udenfor Faxe? Man kan se møllen i fuld kraft, når møller Steen Kalum Nielsen åbner for vandet og maler mel som i de gode gamle dage, ligesom han vil fortælle møllens spændende historie, og dens betydning for lokalsamfundet. Og fordi det er jul, så er rundvisningen helt gratis. Der starter rundture kl. 11, 13 og 15.

Det gamle savværk som er bevaret på Blåbæk Mølle, og som selvfølgelig drives ved vandkraft, vil man også kunne se når julestuen har åbent. I den længe hvor savværket er vil der også være loppemarked, hvor der er mulighed for at gøre en god handel.

I en anden del af den firlængede stråtækte mølle er der arbejdende boder med trædrejning, pileflet, tegning - og vinsmagning. Det er Vin&Druen der har en bod på møllen, og her får du altså lov til at smage nogle af de gode vine som Vin&Druen har at byde på.

Dertil kommer salg af plakater, julestads og julepynt, så man måske kan sikre nogle af årets julegaver allerede den 4. december.

I baren, ja sådan en er der også på Blåbæk Mølle, kan man købe kaffe, gløgg, saftevand og æbleskiver, og mølleren, hans kone og deres børn lover at der vil være julemusik til underbyggelse af den hyggelige stemning.

Gæsterne er også velkomne til at gå en tur i møllehaven og det omkringliggende naturområde langs møllesøen og Lilleå.

Af Torkild Svane Kraft

© Copyright 2023 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Lad os sammen gøre en lille forskel
- Politiet havde travlt her i kommunen
- Klubmesterskab i HTT
- Keramik med sjæl - ny udstilling på Emmaus
- Kolde gys, varm sauna, kaffe og suppe
- Sangaften med Arne Andreasen
- Haslev Garnfestival - nu over to dage
- Jensens Jazz Serenaders spiller i Huset40
- Vi slæber overflødig emballage hjem
- Ib Arnoldi er død
- Henrik cyklede over 12.000 km.
- Petri og Lars Hannibal på Vemmetofte Kloster
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst