Overgang - nyt album fra Michael Milo

Torsdag 10. november 2022 kl. 08:41

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Lørdag den 12. november udgiver Michael Milo albummet “Overgang” og singlen “Rosendal”. Foto: Torkild Svane Kraft

Faxe Ladeplads: På lørdag den 12. november udgiver Michael Milo Jørgensen fra Faxe Ladeplads endnu et album. “Overgang” hedder værket, der har ni numre. Og samtidig udgiver han singlen “Rosendal”. Billederne til singlen har milliardæren Hans Michael Jebsen taget.


Numrene på “Overgang” har Michael Milo komponeret over en længere årrække, men det er først nu de er gjort helt færdige og udgives. Og det er der et par gode grunde til, fortæller Michael Milo. Der var nemlig et par verdenskendte jazzmusikere han ville have til at spille, og det er først nu blevet muligt at realisere ønsket.

De to musikere er ingen ringere end Michael Sunding på flygel og Peter Michael Hansen på kontrabas, og Michael Milo er forståelig nok meget stolt over at det lykkedes ham at få disse to til at fremføre hans kompositioner - og når det så samtidig var muligt, at få studiet The Village Recording i Valby til at stå for indspilningerne, så bliver det ikke meget større.

Det er ikke længe siden Michael Milo permanent bosatte sig i Faxe Ladeplads, men siden 2005 har han haft sommerhus i byen, og den smukke natur som egnen byder på, har sat sig fast i Michael Milo - så derfor handler flere af numrene om Faxe Ladeplads og nærmeste omegn.

Det er numrene Kalklandet, Faxe Ladeplads, Sibirien, Troldhøje, Dronning af Faxe Ladeplads og Rosendal. Og ikke mindst Rosendal har gjort stort indtryk på Michael Milo, eller måske specielt Rosendals ejer Hans Michael Jebsen.

- Jeg er meget begejstret over at vi her på egnen har en mand som Hans Michael Jebsen. En mand der sætter en stor ære i at opkøbe smukke bygninger og sætte dem istand efter de allerbedste håndværksmæssige traditioner. Den slags mennesker er der ikke mange af, siger Michael Milo.

Men noget der nok har gjort størst indtryk på Michael Milo, er at Hans Michael Jebsen i 2014 opsatte en mindesten ved Rosendal for Egon Benjamin Hansen, der døde ved en arbejdsulykke i Rosendals skov i 1974, altså lang tid før Hans Michael Jebsen overtog herregården. Også det vidner om en mand af rette støbning, mener Michael Milo.

Fik tilladelse
Ud fra de oplevelser komponerede Michael Milo nummeret “Rosendal” som udgives som single, samtidig med albummet “Overgang”. Og når et nummer hedder Rosendal, skal coveret naturligvis prydes af et billede af Rosendal.

Der er bare lige det, at man naturligvis ikke går ind i den store park og fotograferer løs. Det skal man have tilladelse til. Det er jo privat område, så Michael Milo kontaktede Jebsens danske hovedsæde i Aabenraa for at høre om han måtte fotografere Rosendal.

Det måtte han ikke, men fra hovedsædet lød det at Michael Milo gerne måtte bruge billeder fra bogen “Rosendals Historie” der udkom i 2016 - hvis altså forlaget gav lov. Michael lånte bogen på biblioteket og faldt over to billeder som han syntes var helt fantastiske. Dem ville han gerne bruge.

Det viste sig så, at netop de to billeder var taget af Hans Michael Jebsen, der straks gav lov til at hans billeder måtte bruges sammen med musikværket Rosendal.

Coverbilledet på “Overgang” er taget af Andre Henriksen. Her ser man komponisten springe i vandet fra badebroen på Strandvejen i Faxe Ladeplads. Et symbol på overgang fra én ting til noget andet - og det er netop det “Overgang” handler om.

Albummet “Overgang” og singlen “Rosendal” er tilgængelig alle de steder hvor man kan lytte til, og downloade musik.

Af Torkild Svane Kraft

© Copyright 2022 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Nissemor holder øje med byen - og grånisser er søgt mod Sibirien
- Ni læsninger og gospel
- Kriminelle julegaver med dedikation...
- Julemarked i Leestrup
- Ærmerne er smøget op
- Et helt specielt møde: sang, musik, børn og demente
- Ærgerlig, men alligevel taknemmelig
- Nyt koncept: Nybolig Køberrådgivning
- Midtsjællands Kammerorkester spiller i Roholte
- Hvem har stjålet nissekraften?
- Først fortæller bhutanesisk flygtning og så er der film
- Mød Søren Ulrik Thomsen
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst