BeGreen overtaget af norsk virksomhed

Onsdag 2. november 2022 kl. 11:45

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

BeGreen overtaget af norsk virksomhed
Anders Dolmer. Foto: Nikolaj Thaning Rentzmann
Solcellevirksomheden BeGreen, der holder til på Bregentved, er blevet købt af norske Equinor - tidligere Statoil.

Equinor har underskrevet en aftale om at købe BeGreen, som de betegner som en førende solcelleprojektudvikler i Nordvesteuropa. Købet styrker Equinors kapacitet og portefølje inden for solcelleanlæg.

- BeGreen repræsenterer en vigtig byggesten til at udvikle vores position inden for vedvarende energi i industriel skala i Europa og er i tråd med vores ambition om at være en førende virksomhed i den grønne energiomstilling. BeGreen har en veldokumenteret historik som solcelleparkudvikler og en stærk udviklingsportefølje på attraktive energimarkeder. For Equinor er dette et nyt skridt i retning af at opfylde vores mål om at være en markedsdrevet el-producent, siger Pål Eitrheim, koncerndirektør for vedvarende energi i Equinor.

Ledelse fortsætter
BeGreen er i dag ejet af Bregentved Gruppen og partnerkredsen. Efter transaktionen vil BeGreen være et fuldt ejet Equinor-datterselskab. Den nuværende medarbejderstab og ledelse fortsætter uændret med fokus på at videreføre udviklingen af solcelleanlægsprojekter.

Den fremtidige strøm fra BeGreens portefølje vil blive afsat på energimarkedet af Equinors datterselskab Danske Commodities, der vil gøre brug af virksomhedens omfattende tilstedeværelse og ekspertise på elmarkedet. BeGreens udviklingsportefølje forventes at levere et projektafkast på 4-8 %, når anskaffelsesprisen medregnes, hvilket ligger inden for Equinors forventede realafkast på projekter inden for vedvarende energi.

Siden etableringen har BeGreen udviklet, solgt og leveret solenergikapacitet på mere end 700 MW. Samtidigt har BeGreen etableret en udviklingsportefølje med projekter i tidlig til middel modningsgrad på over 6 GW i Danmark, Sverige og Polen. Den gennemsnitlige projektstørrelse er på 300 MW.

- Med det nye ejerskab vil vores finansielle kapacitet blive udvidet betydeligt, så vi i endnu højere grad kan bidrage til den grønne omstilling i Europa. For os er det et perfekt match. Equinor og BeGreen har samme ambitioner, og vi sigter begge mod de højeste standarder for ESG og integritet. Vi ønsker at udbrede solenergi som en billig, stabil og sikker bæredygtig energikilde, der bidrager til at gøre Europa selvforsynende med energi. Det har været afgørende for os at finde et fremtidigt ejerskab, der sætter pris på den vilje til samarbejde og den iværksætterånd, som vi anser for at være DNA'et hos BeGreens højt kvalificerede medarbejdere og samarbejdspartnere, siger Anders Dolmer, ledende partner i BeGreen.

ESG står for Environment (miljø), Social (samfund) og Governance (ledelse). ESG er et værktøj, som virksomheder kan bruge til at give et mere nuanceret billede af deres virksomhed.

BeGreen-købet er betinget af relevante myndigheders godkendelse.

© Copyright 2022 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Nissemor holder øje med byen - og grånisser er søgt mod Sibirien
- Ni læsninger og gospel
- Kriminelle julegaver med dedikation...
- Julemarked i Leestrup
- Ærmerne er smøget op
- Et helt specielt møde: sang, musik, børn og demente
- Ærgerlig, men alligevel taknemmelig
- Nyt koncept: Nybolig Køberrådgivning
- Midtsjællands Kammerorkester spiller i Roholte
- Hvem har stjålet nissekraften?
- Først fortæller bhutanesisk flygtning og så er der film
- Mød Søren Ulrik Thomsen
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst