Efterlyser nye kollegaer...

Onsdag 2. november 2022 kl. 08:44

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Efterlyser nye kollegaer...
Ketty Hansen, Karin Olsen, Steen Thyrring og Merethe Nielsen vil gerne have flere kollegaer. Har du lyst til at være frivillig i Kirkens Korshærs genbrugsbutik i Faxe Ladeplads, så kig ind og få en snak. Foto: Torkild Svane Kraft

Faxe Ladeplads: Kirkens Korshærs genbrugsbutik i Faxe Ladeplads er udfordret for tiden. Der mangler frivillige, hvilket betyder at butikken må holde lukket om mandagen og kun har åbent til kl. 14 om torsdagen.

- Det er jo ærgerligt, siger Merethe Nielsen, så hun håber der er nogen der har lyst til at melde sig som frivillig, så butikken kan holde åbent alle dage, for kunder er der nok af.

Hvis man har lyst til at give en hånd med, kan man næsten få det som man vil. Altså selv bestemme hvornår man gerne vil arbejde, og hvad man vil beskæftige sig med.

- Nogle kan lide at stå i kassen, andre at sortere varer eller stille varer op - eller hente ting hos folk. Vi er meget forskellige, og der er plads til alle, understreger Merethe Nielsen.

Hvor lang tid man vil arbejde er også helt op til den enkelte. Nogle er i butikken et par timer om ugen, andre lidt mere, alt efter lyst og evner. Med andre ord kan man få det som man vil, bare man vil give en hånd med.

Og så understreger de frivillige, at man har det rigtigt hyggeligt i butikken, for der er altid kaffe på kanden, og man skiftes til at tage brød med. Det hyggelige samvær har stor betydning.

Har du lyst og mulighed for at afse nogle timer hver uge, så kig ind i butikken og få en snak med de andre frivillige.

Af Torkild Svane Kraft


© Copyright 2022 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Nissemor holder øje med byen - og grånisser er søgt mod Sibirien
- Ni læsninger og gospel
- Kriminelle julegaver med dedikation...
- Julemarked i Leestrup
- Ærmerne er smøget op
- Et helt specielt møde: sang, musik, børn og demente
- Ærgerlig, men alligevel taknemmelig
- Nyt koncept: Nybolig Køberrådgivning
- Midtsjællands Kammerorkester spiller i Roholte
- Hvem har stjålet nissekraften?
- Først fortæller bhutanesisk flygtning og så er der film
- Mød Søren Ulrik Thomsen
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst