Masser af rod - og det smagte godt

Onsdag 2. november 2022 kl. 10:57

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Masser af rod - og det smagte godt
Emil Petersen (tv) og Simon Pedersen henter ingredienser til deres suppe. Foto: Torkild Svane Kraft

Masser af rod - og det smagte godt
For pokker da, sagde Adam Froholt, nu virker komfuret ikke. Jessi Henriksen forsøgte at hjælpe, men måtte give op. Adam fandt dog et andet ledigt komfur. Foto: Torkild Svane Kraft
Der var næsten helt stille i skolekøkkenet på Bavneskolen i Dalby da avisen kiggede indenfor i sidste uge, for alle var fuldt koncentreret om at lave en lækker omgang suppe.

Det var elever fra 7. klasse der var i gang i skolekøkkenet, og årsagen til den fulde koncentration var måske, at der var tale om valgfag - altså hvor eleverne selv har valgt at gøre noget ekstra ud af madlavning, og til næste år skal de til eksamen i madlavning.

Dagens menu var altså suppe, hvori der indgik masser af rodfrugter, som de havde fået fra Coops madprogram GoCook. En kæmpestor kasse fyldt med alverdens rodfrugter, havde Bavneskolen modtaget, så der var meget at gå i gang med.

Foruden de mange rodfrugter modtog hver enkelt elev også en opskriftsbog, et elevhæfte og en folder til deres forældre.

Nicklas Spur Hansen har valgt madlavning fordi han synes det er sjovt at lave mad, og fordi han gerne vil være bedre til det - og så laver han oven i købet også mad derhjemme en gang imellem.

- Jeg kunne måske godt tænke mig at blive kok, eller noget andet med mad, for jeg synes det er sjovt at lave mad, sagde Simone Kjølsen. Derhjemme laver hun dog sjældent mad. Det har jeg mine forældre til, sagde hun med et stort smil.

Jessi Henriksen, der underviser eleverne, fortæller at hele undervisningsforløbet, der altså kulminerer med eksamen til næste år, er temabaseret. Lige nu er det rodfrugter man arbejder med, men også smørrebrød og gastrofysik kommer på programmet i den nærmeste fremtid.

Langsomt bredte der sig en herlig duft i det store køkken. Suppen var ved at være færdig, og de mange elever kunne sætte sig omkring bordet og nyde den mad de havde lavet - men desværre måtte avisens udsendte videre ud i den store verden, og kunne derfor ikke smage suppen, men bedømt ud fra duften, og den kærlighed der blev lagt i arbejdet, så var den sikkert god...

Af Torkild Svane Kraft


© Copyright 2022 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Nissemor holder øje med byen - og grånisser er søgt mod Sibirien
- Ni læsninger og gospel
- Kriminelle julegaver med dedikation...
- Julemarked i Leestrup
- Ærmerne er smøget op
- Et helt specielt møde: sang, musik, børn og demente
- Ærgerlig, men alligevel taknemmelig
- Nyt koncept: Nybolig Køberrådgivning
- Midtsjællands Kammerorkester spiller i Roholte
- Hvem har stjålet nissekraften?
- Først fortæller bhutanesisk flygtning og så er der film
- Mød Søren Ulrik Thomsen
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst