Skru ned for de sociale medier

Onsdag 26. oktober 2022 kl. 11:47

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Skru ned for de sociale medier
Aksel Wolter
Verdens Gang: Danmark oplyser en fjerdedel af de 15-årige piger, at de bruger mindst fire timer om dagen på sociale netværk og andre former for digital kommunikation, mens det gælder for hver femte af de 15-årige drenge.

Jeg tør vove den påstand, at de unges tidsforbrug på sociale medier hænger sammen med deres mistrivsel.

Det er blevet en del af valgkampen, at de unge venter for længe på at komme til psykolog og psykiater, og at der er fare for, at de unge udvikler længerevarende psykiske sygdomme.

Der er ingen politikere, fagpersoner eller andre voksne, der har sagt til de unge, at de skal nedsætte deres tidsforbrug på de sociale medier. Måske fordi, at det også stiller krav til dem selv, om at gøre det samme!

En rapport fra Nordisk Ministerråd, 2019, undersøger sammenhængen mellem unges trivsel og deres forbrug af sociale medier. Er unges voksende tidsforbrug på sociale medier og foran skærmen en trussel imod deres mentale helbred og en hindring for deres deltagelse i ikke-digitale fællesskaber i samfundet?

En rapports hovedkonklusion er, “at vi ikke kan dømme forbruget af sociale medier som noget entydigt positivt eller negativt for unges trivsel, uden at vi forholder os til en række helt specifikke forhold, som nuancerer billedet væsentligt. For helt at forstå de sociale mediers effekt må vi forholde os til følgende spørgsmål:

1. Hvem bruger de sociale medier? Unge mennesker er ikke en stor homogen gruppe, og nogle unge er mere sensitive over for effekterne af de sociale medier end andre. Effekterne varierer afhængigt af alder, køn og særlig kvaliteten af unges offline-relationer.

2. Hvordan bruges de sociale medier? Man kan bruge de sociale medier på mere end én måde. I denne rapport har vi skelnet mellem aktivt brug (aktiviteter, som faciliterer direkte kommunikation med andre) og passivt brug (forbrug af indhold uden direkte kommunikation med andre), og vi finder, at måden, som unge bruger de sociale medier på, er afgørende for at fastslå mediernes effekter.

3. Hvilken social medieplatform bruges der? I mange store undersøgelser om sociale mediers effekt skelner de anvendte data ikke mellem de forskellige platforme, men indeholder blot overordnet information om, hvor hyppigt sociale medier bruges. I denne rapport demonstrerer vi imidlertid, at forholdet mellem unges trivsel og deres forbrug af sociale medier især afhænger af, hvilken medieplatform de anvender.

4. Hvor lang tid bruges de sociale medier? På trods af, at hovedkonklusionen er, at unges tidsforbrug på sociale medier for det meste kun har begrænset indvirkning på deres trivsel, kan et større online tidsforbrug i visse sammenhænge forstærke effekten af at bruge sociale medier, og et ekstremt højt forbrug synes ubetinget at være forbundet med mistrivsel. Her er det dog særligt vigtigt at have øje for kausaliteten. Vi ved nemlig ikke, om ekstremt forbrug fører til mistrivsel, eller om mistrivsel fører til ekstremt forbrug.
Lavere livskvalitet

Når vi tager højde for de ovennævnte betingelser, finder vi en række betydelige effekter, som er knyttet til unges forbrug af sociale medier:

• Unge piger har sværere ved at undvære sociale medier end unge drenge.

• Unge drenge, som bruger sociale medier dagligt, er ikke mindre tilfredse med deres liv, end drenge som ikke bruger medierne dagligt.

• Unge piger, som bruger sociale medier dagligt, er mindre tilfredse med deres liv, men dette gælder kun, hvis de samtidig oplever ringe emotionel støtte fra deres forældre.

• Når unge bruger tid til at kigge på deres venners profiler, føler de sig i selve situationen mindre interesserede og stolte og mere ensomme og skamfulde.

• Når unge bruger medier til at dele links, føler de sig i selve situationen mere glade og stolte og mindre ensomme og skamfulde.

• For unge, der bruger Snapchat og Instagram, observerer vi et paradoks.

At bruge mere tid på Snapchat, og Instagram, er nemlig forbundet med lavere livskvalitet, negativ social sammenligning og mindre tillid til andre mennesker, men er samtidig forbundet med øget social aktivitet.

”Kigge på venners profiler” er dog den aktivitet, hvor vi finder flest signifikante sammenhænge med de unges humør. Denne specifikke aktivitet er således forbundet med mindre interesse og stolthed og øget ensomhed og skam.

Den første observation fra analysen af PISA-data er, at piger synes mere “afhængige” af sociale medier end drenge. Cirka 59 % af unge 15–16-årige piger i Norden føler ubehag, når de ikke har adgang til internettet, mens tallet er 54 % for drenge.

Et af de mest interessante resultater fra vores egen undersøgelse er, at brug af Snapchat og Instagram er forbundet med mere social aktivitet. Unge, som oftere bruger disse sociale medier, også oftere ses med andre mennesker. Vi finder dog paradoksalt nok også, at de selvsamme unge oftere har tilbøjelighed til at være ulykkelige
Ifølge resultatet fra vores egen undersøgelse har unge med et stort forbrug af sociale medier i snit mindre tillid til andre mennesker. Dog kan der observeres vigtige forskelle mellem de forskellige sociale medier. Instagram og Snapchat synes systematisk knyttet til mistillid.”

Men hjælp fra psykolog eller psykiater er kun starten på en vej væk fra en identitet opbygget omkring mistrivsel, manglende selvværd, overdreven vægt på udseende, og hvad omgivelserne synes om en. Den enkelte unge og deres familie skal selv tage ansvar og arbejde med nye samværsformer, hvor samtaler, fordybelse og evnen til at kede sig sættes i højsædet. Alt kan ikke overlades til politikerne.
Lær at finde vej i naturen og på gader og stræder og i dit eget liv uden brug af Google Maps.

Selvfølgelig skal samfundet være klar til at hjælpe de unge, der mistrives. Men samfundet skal også stille krav til de unge selv, om at gøre en indsats for at forbedre deres eget liv. De unge skal tænke kreativt, og i fællesskab finde nye løsninger hvor Instagram og Snapchat’s glansbillede virkelighed afløses af en virkelighed, hvor man bliver anerkendt, som den man er, uanset udseende og tøjstil.
Kvaliteter som empati, tolerance hjælpsomhed, venskaber skal vægtes højere end konkurrence, højere karakterer og flygtige likes. Her må de unge selv gå i gang…..

Kilde: Er sociale medier faktisk en trussel mod unges trivsel? Nord 2019:026 ISBN 978-92-893-6164-4 (PDF) Nordisk Ministerråd 2019.

Af Aksel Wolter

© Copyright 2022 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Nissemor holder øje med byen - og grånisser er søgt mod Sibirien
- Ni læsninger og gospel
- Kriminelle julegaver med dedikation...
- Julemarked i Leestrup
- Ærmerne er smøget op
- Et helt specielt møde: sang, musik, børn og demente
- Ærgerlig, men alligevel taknemmelig
- Nyt koncept: Nybolig Køberrådgivning
- Midtsjællands Kammerorkester spiller i Roholte
- Hvem har stjålet nissekraften?
- Først fortæller bhutanesisk flygtning og så er der film
- Mød Søren Ulrik Thomsen
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst