Den nye planlov og solceller

Fredag 7. oktober 2022 kl. 10:24

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Den nye planlov og solceller
Indlæg af: Heidi Zethof, Egedevej 156, Faxe.

Den nye planlov skal gøre det lettere at opstille solceller og vindmøller i herregårdslandskaber, og der er forvirring om, hvad den nye lov vil betyde.

Min korrespondance med indenrigs og boligminister Christian Rabjerg Madsen, afklarer tydeligt mit spørgsmål, som er: Får byrådspolitikerne i de enkelte kommuner, efter den nye planlov, selv lov til at vurdere og afvise en ansøgning? Eller bestemmes det nu centralt fra regeringen, at alle der ansøger, skal have tilladelse til at placere solcelleanlæg og vindmøller, hvor de vil?

Citat fra indenrigs og boligminister Christian Rabjerg Madsen: ”Det er fortsat sådan, at kommunerne har ansvaret for planlægning af vedvarende energi. Det er derfor op til de enkelte kommuner at afgøre, hvor der kan placeres solceller og vindmøller.” ”Staten vil dog kunne gøre indsigelse, hvis en kommune ønsker at opstille vedvarende energi i et herregårds- eller godslandskab af en særlig kvalitet. Det betyder, at staten kan bremse et kommunalt planforslag, så det ikke kan vedtages af kommunalbestyrelsen.”

Faxe Kommune har formuleret en klima-, miljø- og naturpolitik, hvor der blandt andet står: ”Faxe Kommune vil arbejde for en fortsat bevarelse af naturen, det åbne land og kulturmiljøerne.” Det er vigtigt med regler på området.

Der er tidligere givet afslag på tilladelse til at etablere solcelleanlæg på 180 hektar ved Jomfruens Egede. Afslaget blev givet, da Miljøstyrelsen, Erhvervsstyrelsen samt byrådet i kommunen gik imod projektet, da det ville ødelægge bevaringsværdig smuk natur i kuperet terræn.

Godset håber nu, med den nye planlov, at kunne få lov at opstille disse tekniske anlæg på de allerede afviste områder.
Den nye planlov giver altså ikke en blankocheck til at ødelægge naturen i miljøets navn.

Faxe er heldigvis allerede en grøn kommune med solcelleanlæg og vindmøller. De fleste ligger langs motorvejen og i industrikvarterer, hvilket er rigtig fint.

Så hvis Faxe kommune stadig skal være en attraktiv kommune at bo i og flytte til, skal Haslev ikke indkapsles i solcellemarker, og naturområder samt god landbrugsjord, skal ikke ødelægges med disse tekniske anlæg.

Det er stadigvæk vores lokale politikeres ansvar at værne om det skønne landskab, som er Faxe Kommunes kæmpe ressource, det har den nye planlov ikke ændret på.

© Copyright 2022 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Svar fra Faxe Forsyning
- Åbent brev til Faxe Forsyning
- Den rådne banan
- Tak for hjælpen
- Trivsel og kultur, kan vi være dette bekendt?
- Mere frihed kræver flere penge
- Digitale valgplakater
- Beredskab skal altid være klar
- Slut med slam i Køge Bugt
- Smart Venstre sving
- Den nye planlov og solceller
- Stopper for opsætning af varmepumper
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst