60 år siden de dimitterede fra Håndværkerhøjskolen

Mandag 3. oktober 2022 kl. 11:44

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

60 år siden de dimitterede fra Håndværkerhøjskolen
60 års jubilarerne Kjeld Rokkjær, Bent Brejner, Per Svendsen, Niels Erik Aaes ogLeif Rasmussen foran Håndværkerhøjskolen. Privatfoto

I 1962 blev de færdige med uddannelsen som bygningskonstruktør på Håndværksehøjskolen i Haslev - og lige siden har de mødte én gang om året, så i år kunne de holde 60 års jubilæum.


- Gruppen er speciel i den forstand, at man hvert år siden 1963 har mødtes til et weekendophold et sted i landet afhængig af, hvem der arrangerede træffet. Det har gået på skift. Det er den eneste eksisterende elevsammenslutning fra Håndværkerskolen, fortæller Leif Rasmussen, der troligt har mødt op hvert eneste år.

Haslev og Håndværkerhøjskolefotenings Fond har i flere år bidraget med et pænt beløb til arrangementet. I år skulle det have været holdt i Haslev, men Emamus var optaget, så derfor blev weekendopholdet henlagt til Hotel Vinhuset i Næstved.

- I alle årene har koner og kærester været med. Så det er blevet en sammentømret, ellersammenmuret, gruppe, siger Leif Rasmussen der bor i Haslev og i mange år har drevet murerfirma i byen.

Med årene er der blevet færre og færre deltagere, så i år deltog der seks mænd med hustruer samt tre enker i arrangementet. En enkelt var syg og to andre kunne ikke deltage.

- Søndag formiddag kørte vitil Haslev, og efter en biltur rundt i byen beså vi Håndværkerhøjskolen, der jo henligger ubrugt og i begyndende forfald. Gruppen støtter op om at få genstartet stedet til en Håndværkerefterskole, lyder det fra Leif Rasmussen.

På billedet ses de gamle konstruktører og arkitekter. To er stadig aktive med egen tegnestue. Det er Per Nordahl Svendsen, der bor i Greve og har kontor i København og det er Bent Arne Olsen fra Karise, der desværre ikke nåede at komme med på billedet. Bent er tæt på pensionering.

Leif Rasmussen har haft meget med Haslev at gøre, dels som arkitekt, som underviser på Håndværkerhøjskolen, som murermester og som byrådspolitiker og senest som menighedsrådsmedlem.

Bent Brejner er pensioneret selvstændig arkitekt fra Skive og det gælder også for Niels Erik Aars fra Silkeborg samt Keld Rokkjær fra Herning. Sune Jensen, arkitekt fra Holbæk var for syg til at deltage.

Efter besigtigelsen af Håndværkerhøjskolen spiste man frokost på Daddys i Haslev inden man sagde farvel og på gensyn til hinanden.

© Copyright 2022 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Nissemor holder øje med byen - og grånisser er søgt mod Sibirien
- Ni læsninger og gospel
- Kriminelle julegaver med dedikation...
- Julemarked i Leestrup
- Ærmerne er smøget op
- Et helt specielt møde: sang, musik, børn og demente
- Ærgerlig, men alligevel taknemmelig
- Nyt koncept: Nybolig Køberrådgivning
- Midtsjællands Kammerorkester spiller i Roholte
- Hvem har stjålet nissekraften?
- Først fortæller bhutanesisk flygtning og så er der film
- Mød Søren Ulrik Thomsen
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst