Eksterne faktorer påvirker BeGreens regnskab

Tirsdag 27. september 2022 kl. 11:19

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Eksterne faktorer påvirker BeGreens regnskab
Overordnet set vil jeg betegne det som et godt år, siger Anders Dolmer om regnskabet. Foto: BeGreen

Bregentved: Eksterne faktorer påvirker årsresultat for BeGreen, som dog oplever markant vækst trods udfordringer.

Det var været et spændende år i BeGreen, fortæller virksomheden i en pressemeddelelse. På trods af en række udfordringer med blandt andet inflation, stigende råvarepriser samt forsinkelse af solpaneler og andre komponenter lander BeGreen i regnskabsåret 2021 til 2022 med en fornuftig omsætning på i alt 445 mio. kr., samt et samlet overskud på bundlinjen på i alt 62 mio. kr.

- Der har været forsinkelser på hele logistikdelen fra Asien til Danmark. Der har været coronanedlukninger, som har påvirket processerne fra fabrikkerne, og der har også været forsinkelser i forhold til nettilslutning. Så det er egentligt et sammensurium af en masse primært udefrakommende faktorer, siger ledende partner i BeGreen, Anders Dolmer, i et interview med Børsen.

Markant tilgang af nye medarbejdere
En af årsagerne til, at BeGreen ikke har nået det forventede overskud i år er, at der er blevet ansat hele 15 nye medarbejdere alene det seneste år.

- Overordnet set vil jeg betegne det som et godt år. Vi har fået ansat en hel masse gode medarbejdere, og det er en af vores vigtigste forudsætninger for den vækst, vi er på vej ind i, siger Anders Dolmer.

BeGreen forventer at ansætte op mod 60 flere medarbejdere inden udgangen af 2023 for at kunne følge med efterspørgslen på solenergi - ikke blot i Danmark men i en række europæiske markeder, herunder blandt andet Sverige og Polen.

- Det er et rigtigt spændende europæisk marked, der er lige nu. Der er et enormt behov for det, vi laver, og der er også lande, hvor der er et stort behov for den grønne omstilling og energiuafhængighed. Der vil vi gerne tilbyde vores hjælp, siger Anders Dolmer.

© Copyright 2022 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Nissemor holder øje med byen - og grånisser er søgt mod Sibirien
- Ni læsninger og gospel
- Kriminelle julegaver med dedikation...
- Julemarked i Leestrup
- Ærmerne er smøget op
- Et helt specielt møde: sang, musik, børn og demente
- Ærgerlig, men alligevel taknemmelig
- Nyt koncept: Nybolig Køberrådgivning
- Midtsjællands Kammerorkester spiller i Roholte
- Hvem har stjålet nissekraften?
- Først fortæller bhutanesisk flygtning og så er der film
- Mød Søren Ulrik Thomsen
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst