250 hunde med førere dystede i DM

Mandag 26. september 2022 kl. 13:53

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

250 hunde med førere dystede i DM
Der var 250 deltagere i DcHs danmarksmesterskaber i Haslev. Foto: Jens Wollsen

250 hunde med førere dystede i DM
Vi har fået en virkelig stor opbakning. Og vi har oplevet en stor tilvækst af medlemmer gennem de seneste fem år, siger DcH Haslevs formand Joy Clifford Hansen. Foto: Nikolaj Rasch Skou
- Dæk, bliv, søg, igennem, hop!Kommandoerne blev sagt lavet og skreget høj gennem luften på boldbanerne i Haslev lørdag og søndag.


I mere end et år havde DcH Haslev arbejdet intenst på at forberede danmarksmesterskaberne for de 250 bedste hunde og deres ejere, som førte dem rundt på apporterings-, agility- og rallybanerne ved Sofiendalskolen i Haslev.

Nogle discipliner handlede om præcision og andre især om hastigheden.

Der var også eftersøgning i Skoleskoven og Haslev Orned og helt ude ved Glumsø.

- Vi er meget stolte over, at have fået DM til Haslev. Det har krævet en en masse planlægning, mange sponsorer og frivillige, og så har vi 35 dommere med og familierne til hundene, fortæller DcH Haslevs formand Joy Clifford Hansen.

- Sponsorerne har blandt andet givet gaver til tombolaen, og man kan møde dem her i deres boder. Vi har fået en virkelig stor opbakning, siger hun og fortæller, at DcH Haslev har oplevet en stor tilvækst af medlemmer gennem de seneste fem år.

- Nu er vi 154 medlemmer i DcH Haslev. Først satte corona os i stå, men så havde tre hvalpehold, da vi kom vi i gang igen, siger Joy Clifford Hansen, der ikke selv deltog i DM, fordi hendes golden doodle ikke er gammel nok.

- Han er kun 19 måneder, men det går godt med at træne ham. Meget af det kommer også an på føreren, jeg bliver ofte meget nervøs til konkurrencerne, erkender Joy Clifford Hansen med et stort smil.

Nervøsiteten ramte også Majken Sørensen fra Esbjerg og hendes australske kelpie, Asti, i deres første gennemførelse af rallybanen, hvor dommerne måtte fratrække to gange 10 point.

- Det gik dårligt, men vi skal ud på banen flere gange, og så håber jeg, at vi klarer det bedre, sagde Majken Sørensen til avisen.
Før åbningen af DM gik deltagerne gennem Haslev i et festligt optog, og borgmester Ole Vive, sagde i sin åbningstale, at det var skønt at se så mange frivillige ildsjæle løfte i flok.

Ingen lokale vindere
Ingen af de lokale deltagere opnåede topplaceringer, men vi har dem selvfølgelig med på resultatlisten:

C-klassen
1. Poul Nørbjerg og Sallie (Silkeborg), 2. Lene Vangsted og Viggo (Hjørring), 3. Caroline Højer og Manfred (Ikast), 27. Birgitte Ilg og Kato (Fakse), 28. Rie Kastbjerg Sørensen og Jojo (Fakse).

B-klassen
1. Anette Riis Jensen og Fønix (Hjørring), 2. Hanne Plet og Flora (Støvring), 3. Henriette Trans og Panda (Herning).

A-klassen
1. Doris Bønnerup og Tjep (Esbjerg), 2. Anita Lyngby og Galla (Hjørring), 3. Vivi Davidsen og Xavi (Silkeborg), 10. Bent Nielsen og Balder (Haslev).

Eliteklassen
1. Jette Nybo Andersen og Pluto (Esbjerg), 2. Bente Dalsgaard og Ville (Haderslev), 3. Eva Vilsø og Calvin (Bording).

Agility lille
1. Line Hvass Nielsen og Amy (Ikast), 2. Rikke Jørgensen og Luna (Højme), 3. Dennis Eskildsen og Odin (Løgumkloster).

Agility mellem
1. Susanne Rødtness og Gabi (Give), 2. Jane Jensen og Maisie (Odder), 3. Laila Laursen og Donna (Guldborgsund).

Agility stor
1. Lene Poulsen og Zorro (Agerbæk), 2. Heidi Bjerre Poulsen og Remix (Herning), 3. Rikke Jørgensen og Mona (Højme)

Rally
1. Viola Pedersen og Moala (Risskov), 2. Stinne Ibh og Bellis (Risskov), 3. Charlotte Jensen og Alia (Risskov), 22. Heidi Sommer og Kiki (Haslev).

Af Nikolaj Rasch Skou


© Copyright 2022 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Nissemor holder øje med byen - og grånisser er søgt mod Sibirien
- Ni læsninger og gospel
- Kriminelle julegaver med dedikation...
- Julemarked i Leestrup
- Ærmerne er smøget op
- Et helt specielt møde: sang, musik, børn og demente
- Ærgerlig, men alligevel taknemmelig
- Nyt koncept: Nybolig Køberrådgivning
- Midtsjællands Kammerorkester spiller i Roholte
- Hvem har stjålet nissekraften?
- Først fortæller bhutanesisk flygtning og så er der film
- Mød Søren Ulrik Thomsen
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst