Veteranbussen kører til kulturnatten - måske...

Tirsdag 27. september 2022 kl. 11:37

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Veteranbussen kører til kulturnatten - måske...
Folkene bag det utrolige busprojekt fotograferet på Troelstrupgård, hvor bussen skal bo fremover. Fra venstre Henrik Christensen, Kennet Bindzus, Martin Daugaard, Jan Ivar 'Gonz' Jakobsen, Uffe Bindzus, Niels Jørgen Hansen, Mikkel Visby. Privatfoto

Veteranbussen kører til kulturnatten - måske...
Den smukke gamle bus fotograferet lige inden den helt vilde renovering begyndte i 2018. Foto: Torkild Svane Kraft
I Alex' Garage i Haslev tælles der ned til Kulturnatten den 30.september, men i virkeligheden er der ikke tid til at tælle.

Der arbejdes nemlig særlig intenst for at gøre bussen klar til at forlade garagen. Her har den siden Kulturnatten 2018 været igennem en total og meget omfattende renovering fra forende til bagende, fra bund til top.

Karetmager Uffe Bindzus, smed Kennet Bindzus, tapetserer/møbelpolstrer Niels Jørgen Hansen, autolakerer Torben Hedegaard, ekspert i strøm Danny Sørensen og skolelærer Jan Ivar 'Gonz' Jakobsen har gennem de sidste fire år brugt tusinder af timer på dette vilde projekt. De har givet bussen helt nyt liv - og nye historier om bussen vil blive fortalt i mange år fremover.

- Vi er naturligvis spændte på, om den selv kan køre ned foran Tønden midt i Haslev by - eller om vi skal bestille et par solide bryggerheste til at trække den derned. Vi lover at gøre vores alleryderste for at nå i mål. Vi er allerede meget stolte af resultatet, siger Jan Gonz.

I samarbejde med Tønden har busfolket hældt Bedfordbussen på rødvinsflasker. En italiensk rødvin ’Miopasso 2020 Primtivo Puglia 14,5%. Den får man mulighed for at smage og købe.

Bedfordbussen årgang 1959 fra Danmarks smukkeste stationsby kan følges på Facebook-gruppen 'Veteranbussen UD i DET BLÅ'. Her kan man dagligt følge nedtællingen.

© Copyright 2022 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Nissemor holder øje med byen - og grånisser er søgt mod Sibirien
- Ni læsninger og gospel
- Kriminelle julegaver med dedikation...
- Julemarked i Leestrup
- Ærmerne er smøget op
- Et helt specielt møde: sang, musik, børn og demente
- Ærgerlig, men alligevel taknemmelig
- Nyt koncept: Nybolig Køberrådgivning
- Midtsjællands Kammerorkester spiller i Roholte
- Hvem har stjålet nissekraften?
- Først fortæller bhutanesisk flygtning og så er der film
- Mød Søren Ulrik Thomsen
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst