Bach - bil, scooter eller?

Onsdag 21. september 2022 kl. 11:37

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Bach - bil, scooter eller?
Kom og prøv mig, står der på den smarte Bach - og det er du meget velkommen til, siger Thomas Hansen fra Bilcentret Haslev. Foto: Torkild Svane Kraft

Bach - bil, scooter eller?
Der er masser af plads til føreren. Thomas Hansen er 183 cm. høj, og som man kan se er der lofthøjden ikke et problem. Foto: Torkild Svane Kraft
Den ene har tre hjul, den anden fire. Den ene har et rat, den anden et styr som på en scooter, men uanset hvilken det drejer sig om, så er den CO2-neutral, helt lydløs, har plads til to personer og indkøbsposen fra supermarkedet. Der er varme i _bilen“, soltag, sikkerhedsseler, elruder, bakkamera, radio og usb-stik.

Haslev-Faxe Posten har besøgt Bilcentret Haslev på Bregentvedvej, som ellers er kendt for at være forhandler af Suzuki, men nu er der kommet et nyt mærke på programmet, nemlig Bach, der er det man kalder for en kabinescooter, og da vi spurgte Thomas Hansen om hvordan det er at køre sådan en, så lyste han op, og fortalte og fortalte, for selv om han er bilsælger, så er der ikke tvivl om at han er begejstret for det nye køretøj som Bilcenter Haslev nu tilbyder.

Bach er et kinesisk mærke. Et godt supplement til bilen, for er man født før 1996 behøver man ikke kørekort for at styre den tre-hjulede model. Den betragtes som en knallert. Det betyder også at man må køre på cykelstien, den skal ikke til syn og man behøver kun en knallertforsikring.

Lidt anderledes er det med den fire-hjulede Bach. Her skal man have almindeligt kørekort eller kørekort til stor knallert - for når der er fire hjul, så er der tale om en bil, sådan rent lovmæssigt. Man kan få en model der må køre 30 km/t og en model der må køre 45 km/t.

Man sidder rigtig godt i en Bach. God plads til benene og fin loftshøjde. Thomas Hansen fra Bilcenter Haslev er 183 cm. høj, og når han sad i bilen, eller scooteren, var der masser af plads over hans hoved. Lidt mere kniber det med siddepladsen bag førersædet, men man kan være der - så lillemor eller far kan også komme med på indkøbsturen...

Bach kører på el og den oplades med et helt almindeligt stik. Rækkevidden varierer efter hvilken model man køber. Dyreste batterimodel har en rækkevidde på 210 km., men den rækkevidde billigste batteriløsning tilbyder, vil være rigelig til de fleste.

En af de første Bach som Bilcentret Haslev solgte, var til en mand der bor på Stevns og arbejder i Næstved. Han har dårligt ben og kan derfor ikke betjene sin bils pedaler, så han valgte en model hvor alt styres med hænderne - men ønsker man det, kan man også få køretøjet med pedaler ligesom i en bil.

Faktisk er der mange muligheder for hvordan man vil have indrettet sin Bach. Det er bare at få en snak med Thomas Hansen, så får man leveret den ligesom man ønsker. Priserne ligger mellem 55.000 kr. og 120.000 kr. og selvfølgelig kan man komme og prøve en Bach. Hos Bilcentret står både en tre- og en firedørs klar til en prøvetur.

Af Torkild Svane Kraft

© Copyright 2022 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Porsche-Kim fejret med manér
- Mindeudstilling for Charlotte Clante
- Inspirationsmøde om digital markedsføring
- Et liv udenfor hamsterhjulet
- Lei Moe spiller i caféen
- 90-årig udstiller
- Kommunen vil spare på energien
- Samtalen vi aldrig får taget - men burde tage...
- Afholdt lærer er gået på pension
- To aftener i B&W Café
- Årets sidste torvedag
- Pierre Dørge i Loen
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst