Elever på Bavneskolen bliver forskere
Fredag 9. september 2022 kl. 15:16
![]() ![]() ![]() |

Elever på Bavneskolen er med i årets naturvidenskabsfestival. Foto: Jakob Vind |
Dalby: Med egne hænder og øjne kommer eleverne på Bavneskolen nu til at opleve, hvad det vil sige at forske og gøre opdagelser. Under den kommende nationale Naturvidenskabsfestival 2022 skal eleverne med nyindkøbte mikroskoper, penicillin og bakteriemad blive klogere på medicinens verden.
De naturvidenskabelige gåder står i kø, og der er uendeligt mange uudforskede spørgsmål at blive klogere på, hvis man - som de fleste børn - har nysgerrigheden i behold.
På Bavneskolen står årets Naturvidenskabsfestival i medicinens tegn. Udstyret med nyindkøbte mikroskoper, penicillin og bakteriemad skal skolens 8. og 9. klasser studere penicillin og dermed blive klogere på historiske opdagelser.
Fordybelse
- Festivalen bidrager til, at man ikke skal haste igennem noget, men har mulighed for at sidde med sit eget og fordybe sig, samtidig med at man kan få det ud i et perspektiv, hvor det bliver hverdag for eleverne, fortæller geografi- og biologilærer på Bavneskolen, Charlotte Onsberg.
Temaet for årets store, nationale Naturvidenskabsfestival på landets grundskoler og gymnasier er i år ”Gådefulde Verden”. Godt 100.000 elever på alle klassetrin, helt fra indskolingen til gymnasiet, vil i slutningen af september slippe det normale skoleskema og bruge en dag, flere dage eller en uge på at fejre naturvidenskaben og dens guldgrube af gåder.
Mandag i uge 39 skal alle eleverne ud på virksomhedsbesøg hos Croda og Lundbeck, som begge forsker i og arbejder med medicin, og tirsdag skal eleverne lave modeller og forsøg færdige, som de har arbejdet med siden sidste uge. Forsøgene omhandler bl.a. at samle bakterier og lægge penicillin ved, og at tilføre bakterierne et andet stof for at se, hvad der så sker.
Onsdag, som er finaledagen for ugen, skal eleverne lave opstillinger og gøre klar til at præsentere for lærere og forældre. Charlotte Onsbergs forhåbning er, at dagene bidrager til en forståelse hos eleverne for, at de sagtens kan gå en naturvidenskabelig uddannelsesvej.
Projektet om historiske opdagelser har fået bevilget 20.000 kr. fra den nationale festivalpulje, som er finansieret af Poul Due Jensens Fond. Pengene er gået til indkøb af mikroskoper, penicillin og bakteriemad.
© Copyright 2023 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |
Flere nyheder i denne sektion:
- Politiet kiggede efter knallerter i Rønnede
- Diplom- og boksestævne
- Krydsfeltet er klar til at hjælpe hvis livet driller
- Familieaften får en ny chance
- Nick Horup fortæller om Peter og Morten
- Promenadekoncert på kanten af kalken
- Metaltyv anholdt
- Hej mand - er du klar til seniorlivet?
- Kunstnere åbner døren
- Danmarksrekord da Clara blev konfirmeret
- Sølv til Oliver ved internationalt stævne
- Pinse, picnic og Terslev