Rusland mod økonomisk glemsel

Fredag 9. september 2022 kl. 14:24

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Rusland mod økonomisk glemsel
Indlæg af:
Poul Andreasen,
Grøndalsvej 40,
Haslev


Steen Petersen hævder i “Vesten er til grin”, at sanktionerne mod Rusland ikke virker. Hvorfra ved Steen det? Fra det russiske statistikbureau Rosstat, som Putin styrer med hård hånd, og som har pillet alt negativt ud? Fra russiske bots på Internet?

En frisk rapport fra Yale School of Management, et af verdens førende økonomiske forskningscentre, konkluderer, at Rusland er på vej mod økonomisk glemsel:

60% af den russiske økonomi kommer fra gas og olie, hvoraf 83% sælges til Europa gennem rørledninger. Kun 10% af den europæiske energi kommer fra Rusland. Så Rusland er langt mere afhængig af Europa end omvendt - vi har let ved at få alternativer til de 10%, bl.a. flydende gas fra USA og grøn energi.

Rusland, derimod, har ikke nemme alternativer: Gas fra de uvejsomme områder i Vestsibirien til f.eks. Kina og Indien skal først gøres flydende og transporteres med skib. Rørledninger er ikke-eksisterende, tusindvis af kilometer gennem vanskeligt terræn og ville før krigen kunne laves med udenlandske olieselskaber. Men de er væk nu, og Kina leverer ikke kreditter. Skib er 70 dage retur eller mere - der er ikke skibe nok i verden. Olie er lidt lettere at transportere, men det skal sælges mens det springer, eller det skal lagres, og de har ikke lagre, eller kilderne skal proppes i, hvilket er meget omkostningsfyldt. Dertil kommer masser af andre økonomiske problemer.

Europa får en kølig vinter som overgangsperiode. Putin imødeser et permanent fald i den russiske økonomi på ca. 40% ifølge rapporten, udtømning af sin krigsstyrke, lokale oprørsbevægelser og risiko for opløsning af den russiske føderation. Så jo, sanktionerne virker, fordi Putin har lagt alle sine æg dårligt. Modsat Cuba, der primært var landbrugsland og uden tætte økonomiske bindinger til omverdenen.

Putin er jo heller ikke tilfreds med blot at dele Ukraine op. Hans erklærede mål er at retablere det gamle Sovjetunionen og ændre den europæiske sikkerhedsorden. Og det vedrører i høj grad os!


© Copyright 2022 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Stopper for opsætning af varmepumper
- Det haster med national strategi
- Udvidelse af solcelleprojekt ved Freerslev
- Klima, energi og sund fornuft i sin enkelthed
- Klima, energi og sund fornuft
- Rusland mod økonomisk glemsel
- Vesten er til grin
- Attraktive midtbyer
- Ukraine har glemt noget
- Gi’ digitalt fripas til ældre
- Venskaber i skolen
- Vesten er langt værre en Rusland
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst