Tvillingerne er ude med ny spændingsbog for de unge

Torsdag 8. september 2022 kl. 10:31

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Tvillingerne er ude med ny spændingsbog for de unge
Martin og Michael Rasmussen præsenterede deres nyeste bog “Genfærdet ved skovsøen” over en kop kaffe. Foto: Torkild Svane Kraft

Tvillingerne er ude med ny spændingsbog for de unge
Ny bog fra Michael og Martin Rasmussen. Illustration: Martin Jørgensen
Faxe: Tvillingerne Martin og Michael Rasmussen har netop udgivet endnu en spændingsbog for de større børn, og denne gang har de et stort forlag i ryggen, nemlig Saga/Egtmont, Lindhardt og Ringhof. Det betyder at bogen er udkommet både som lydbog, e-bog og papirbog.


“Genfærdet i skovsøen” hedder bogen, der handler om feriebørns ophold på landet, et dramatisk røveri, skjulte guldbarrer - og et genfærd med hjertelige budskaber. En bog fyldt med overraskelser.

Brødrenes forfatterskab startede for omkring 10 år siden, hvor de besluttede at skrive en børnebog sammen. Det blev til hele fire bøger om drengen Gilpus og hans oplevelser i Forevigtskoven. Bøger der specielt henvender sig til de helt små - gode godnathistorier når børnene skal puttes.

Men herefter har det været de lidt større, der har haft glæde af Martin og Michaels forfatterskab. For efter bøgerne om Gilpus udkom “Kongeborgens hemmelighed” og kort tid efter “Mystisk forsvinden, Karinas drøm” som også kaldes “Kongeborgens hemmelighed 2”.

Det var nok specielt Kongeborgens hemmelighed 1 og 2 der vakte forlagenes interesse, så da Michael og Martin havde skrevet “Genfærdet ved skovsøen”, fik de en aftale med forlaget Saga/Egtmont, Lindhardt og Ringhof, der er meget begejstret for “Genfærdet”. Gennemtænkt og velskrevet lyder det blandt andet fra korrekturlæseren hos forlaget.

Med et stort forlag i ryggen kan bogen nå endnu længere ud end tvillingernes tidligere udgivelser. “Genfærdet ved skovsøen” udkommer i alle formater - e-bog, papirbog og lydbog - og med en fantastisk god oplæser, fortæller Martin og Michael.

Supplerer hinanden
At to brødre, endda tvillinger, skriver bøger sammen er ikke noget man normalt ser, men for Michael og Martin Rasmussen fungerer det perfekt. De supplerer hinanden rigtig godt, fortæller de.

- Det er meget forskelligt hvordan vi går i gang med en bog, men det starter med at vi snakker sammen om den aldersgruppe vi skal henvende os til, og selvfølgelig om handlingen - og så tager vi en masse notater. Desuden er det vigtigt at vi får skabt de rigtige personligheder. Der skal være tjek på personernes udseende, øjne, hår og den slags fra starten, siger Michael.

Så går de lidt og summer hver for sig og en af dem laver indledningen - og så kører det ellers. De skriver og skriver og sender udkast til hinanden, og mødes naturligvis også, hvilket er meget nemt, for de bor begge to i Lindegårdsparken i Faxe.

- Når først vi er i gang med en bog er det svært at stoppe. Man bliver jo helt afhængig af at skrive, lyder det samstemmende fra Michael og Martin.

Forfatterskabet er en hobby for brødrene. De kan endnu ikke leve af det, men håber det kan blive muligt - ikke mindst fordi de nu har et stort forlag i ryggen, selv om de er godt tilfredse med deres arbejde som operatører på Royal Unibrew.

I forbindelse med kulturnatten i Faxe fredag den 23. september kommer Michael og Martin Rasmussen på besøg i Boghuset kl. 19, så her kan man altså få en snak med dem, og naturligvis købe “Genfærdet ved skovsøen”.

Af Torkild Svane Kraft

© Copyright 2023 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Politiet kiggede efter knallerter i Rønnede
- Diplom- og boksestævne
- Krydsfeltet er klar til at hjælpe hvis livet driller
- Familieaften får en ny chance
- Nick Horup fortæller om Peter og Morten
- Promenadekoncert på kanten af kalken
- Metaltyv anholdt
- Hej mand - er du klar til seniorlivet?
- Kunstnere åbner døren
- Danmarksrekord da Clara blev konfirmeret
- Sølv til Oliver ved internationalt stævne
- Pinse, picnic og Terslev
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst