Faxe Kommune erhvervsvenlig højdespringer

Onsdag 7. september 2022 kl. 11:14

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Faxe Kommune erhvervsvenlig højdespringer
Borgmester Ole Vive er tilfreds med undersøgelsen, men... Foto: Torkild Svane Kraft

Faxe Kommune erhvervsvenlig højdespringer
Jeg synes nu altid vi har haft et godt samarbejde med kommunen, også da undersøgelsen viste noget andet, siger direktør i Willbrandt, Johnny Anekjær. Foto: Torkild Svane Kraft
DI - Dansk Industri - udgiver hvert år en rapport om kommunernes erhvervsvenlighed, og her har Faxe Kommune i mange år ligget i den tunge ende, men sådan er det ikke i årets analyse. Her går kommunen fra en placering som nummer 70 til nummer 36 og er dermed landets højdespringer - og næstbedst i Region Sjælland.

Det er naturligvis noget der glæder borgmester Ole Vive, som dog alligevel er ude med kritik af undersøgelsen.

- Nu har vi taget et stort spring opad på listen, og så synes jeg det er passende med kritik. Var jeg kommet med kritikken da vi lå i bund, var den nok ikke taget så seriøst. Så ville man nok sige noget om at rønnebærrene er sure, siger borgmesteren.

- Et af parametrene handler om, hvor mange kilometer cykelsti, vi har i forhold til kommunens areal. Hvordan handler det om erhvervsvenlighed? Hvis det så bare var i forhold til antallet af indbyggere, så kunne det forklares, men jeg ser det kun som en måde at holde landkommuner nede, siger Ole Vive.

- Forstå mig ret. Hvis Dansk Industri gerne vil undersøge, hvordan omfanget af cykelstier gavner et område, så lav dog en undersøgelse af det. Men hold det væk fra en ellers fin undersøgelse af virksomhedernes opfattelse af en kommunes erhvervsvenlighed, siger Ole Vive.

- Et andet parameter handler om 4G-telefoni udbudt af mindst fire operatører. Jamen vi er på landet. I forvejen knokler vi for at få bredbånd og mobilmaster så tæt på borgerne som muligt, men fire operatører, det er jo utopi. Så er det klart, at vi scorer lavt på de punkter, siger Ole Vive.

Han mener dog stadig, at det er fint, at Dansk Industri foretager den årlige gennemgang af virksomhedernes opfattelse af kommunernes erhvervsvenlighed:

- Det er super at de spørger de lokale virksomheder om deres syn på kommunens overordnede erhvervsvenlighed. Men mange af de underliggende spørgsmål handler mere om varetagelse af politiske interesser end om at undersøge erhvervsvenlighed, siger Ole Vive til Sjællandske.

Tilfreds virksomhed
Et af de punkter hvor Faxe Kommune scorer topkarakter er på området “sagsbehandling” - altså hvordan virksomhederne opfatter hvor hurtigt og hvor godt kommunen behandler henvendelser fra kommunen. Her er Faxe Kommune landets 10. bedste.

Det kan Johnny Anekjær, der er direktør i Willbrandt Gummiteknik, der for nylig har bygget et nyt stort domicil på Grønlandsgade i Haslev, godt forstå for han har været yderst tilfreds med kommunen i forbindelse med byggeriet.

- Vi fik en meget fin service af kommunen. De var gode til at lytte til vores ønsker, og når vi har henvendt os til Ole Vive, så skete der noget, og jeg ved at Gråkjær, der opførte vores domicil har samme gode oplevelse med Faxe Kommune, siger Johnny Anekjær.

Direktøren fremhæver også at adgangeveje og skiltning til kommunens virksomheder er blevet meget bedre, ligesom han roser det initiativ som Faxe og Køge kommuner er gået sammen om, nemlig at tilknytte akademikere til virksomheder i de to kommuner. Det vil mange kunne få glæde af, mener han.

- Det glæder mig meget at Faxe Kommune er gået langt frem i årets undersøgelse, men jeg synes nu altid vi har haft et godt samarbejde med kommunen - også de år hvor Faxe Kommune har ligget i den dårlige ende, slutter Johnny Anekjær.

Nabokommunerne
Bedst placerede nabokommune er Ringsted som nr. 32. Faxe er nr. 36. Næstved nr. 49, Vordingborg 55, Køge 56 og Stevns nr. 74. 93 kommuner indgår i undersøgelsen. De tre højestplacerede kommuner er Vejen, Morsø og Ikast-Brande.

Af Torkild Svane Kraft

© Copyright 2023 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Politiet kiggede efter knallerter i Rønnede
- Diplom- og boksestævne
- Krydsfeltet er klar til at hjælpe hvis livet driller
- Familieaften får en ny chance
- Nick Horup fortæller om Peter og Morten
- Promenadekoncert på kanten af kalken
- Metaltyv anholdt
- Hej mand - er du klar til seniorlivet?
- Kunstnere åbner døren
- Danmarksrekord da Clara blev konfirmeret
- Sølv til Oliver ved internationalt stævne
- Pinse, picnic og Terslev
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst